Cambodja
Fattigdommen er meget udbredt i Cambodja, så jobbet på børnehjemmet gik i al sin enkelthed ud på at passe omkring 20 børn, der af økonomiske årsager ikke kan bo hjemme. Børnene var aldersfordelt, og vi legede med dem i to omgange, når de ikke blev undervist. De yngste om formiddagen og de ældste om eftermiddagen. Børnehjemmet var vel bare mit kald, da jeg havde læst lidt om, hvor galt det egentlig stod til – næsten 40% af landets befolkning er børn under 15 år, så der er hårdt brug hjælpende hænder. Det, der gjorde størst indtryk og gav størst indsigt, var at se tingene med mine egne øjne. Altså at se hvordan de indfødte bor og at se, hvordan børnene har det, og hvor spændende den cambodianske kultur egentlig er. Det gør jo, at man begynder at værdsætte de små ting livet – og her snakker vi alt lige fra et langt varmt bad, til selvbestemmelse over studieretning og bare dét at have muligheden for rejse rundt i verden.” – Christine Secher