Praktik i udlandet

image2(2)
Er du klar til at tage en pause fra klasselokalet og få erfaring ude i verden? Vi forstår dig fuldstændigt – der er noget helt særligt ved at rykke læringen ud af bøgerne og ud i virkeligheden.
Med Save A Heart – By Committing Yours kan du komme i praktik i udlandet inden for en lang række fagområder. Vi samarbejder med lokale hospitaler, skoler og børnehjem og gør vores bedste for at matche dig med et praktiksted, der passer til dine interesser og din faglige retning.
En praktikplads i udlandet er en oplagt mulighed for at dykke dybere ned i dit fag – og samtidig opleve en ny kultur på tæt hold. Vi står klar til at hjælpe dig hele vejen.

Vi har over 10 års erfaring med at formidle praktikophold til danske studerende

Gennem årene har vi hjulpet studerende fra hele landet med at komme i praktik i udlandet – og det gælder inden for et væld af forskellige fagområder. De mest populære faggrupper tæller blandt andet: Sygeplejerske, Medicin, Ernæring og sundhed, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Lærer, Socialrådgiver, Jordemoder, Bioanalytiker, Administration (eksempelvis Marketing, Økonomi, Jura o.l.) Idræt og MANGE flere. 

Uanset hvilken uddannelse du er i gang med, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at finde det rette praktiksted og giver dig vejledning til at komme godt af sted.

Vi har tidligere formidlet praktikpladser i udlandet til studerende fra blandt andet VIA University CollageAarhus UniversitetProfessionshøjskolen MetropolCopenhagen Business SchoolSyddansk UniversitetProfesionshøjskolen Absalon, UCC Campus NordsjællandUC SydKøbenhavns Professionshøjskole og mange flere…

"Der var omkring 42 børn, som var inddelt i tre værelser. Børnene lå på måtter, og andre sad i ramponerede kørestole, hvor der eksempelvis manglede hjul. Derudover havde pædagogerne ansvaret for omkring seks børn. Herhjemme betragter man ét multihandicappede barn som et fuldtidsarbejde. Det var disse præmisser, som vi arbejdede under, og det var i den grad en øjenåbner. Både på ondt – men også på godt."- Kathrine Asker Løkkegaard, Fysioterapeutstuderende

Praktikkontrakt og vejleder

Nogle uddannelser kræver, at der udfyldes en uddannelseskontrakt, hvis du vil tage din praktik i udlandet – andre gør ikke. Det afhænger helt af dit studie, så spørg gerne din praktikkoordinator, så du er sikker på at komme godt fra start.

Hvis din skole kræver en kontrakt, hjælper vi dig selvfølgelig med at få den udfyldt. Vi kan også sørge for, at du får en lokal vejleder under opholdet.

Er der brug for det, sætter vi gerne din danske praktikkoordinator i kontakt med vores danske kontaktperson hos Save A Heart – By Committing Yours, så I sammen kan få styr på det praktiske.

Vi er her for at gøre det nemt for dig – så tøv ikke med at række ud!

”Det var utrolig spændende at snakke med og observere personalet, når de på én og samme tid forsøgte at holde udgifterne nede og redde liv. Det var gode lærepenge og en uforglemmelig lektie.” – Elias Rasmussen, Medicin