Frivilligt arbejde for hele familien
Børn er ingen hindring for at rejse ud og lave frivilligt arbejde. Tværtimod! Så hvorfor ikke tage afsted som familie? Oplev verden gennem børnenes nysgerrige øjne, samtidig med at I oplever nye sider af hinanden. Vi tilbyder frivilligt arbejde for familier med børn på minimum 12 år i Sri Lanka, Mexico og Zimbabwe.
Børn er fantastiske rejsende. Med deres undren og videbegær tager de verden ind, gumler lidt på den og slynger de bedste spørgsmål ud. Derfor er det aldrig kedeligt at rejse med børn og deres umiddelbarhed er den perfekte ice breaker. De kommer nemt i snak med andre børn og får hurtigt venner, og de har sjældent forbehold over for anderledes kulturer, så når de første spørgsmål er stillet, er det som regel ganske ukompliceret.
I vil som forældre opleve at jeres børn får vigtig viden om, hvordan verden også er – en verden langt fra IPads og Snapchat. Det vil være en rejse, der udfordrer jer på alle måder. Men udfordringer er godt. Det betyder nemlig, at I flytter jer og lærer nye ting om andre mennesker, om jer selv og om hinanden. Og en ting er sikkert. Det er med til at knytte jer endnu tættere sammen. I rejser under minimalistiske og kan ikke sammenlignes med en almindelig familieferie. For eksempel vil I som regel dele værelse med hinanden. I kan ikke regne med, at der altid er varmt vand, eller at der er så rent, som I er vant til, og ofte vil der også være begrænset adgang til internettet.