Lad mig sige det som det er, jeg er forelsket i Kenya, deres befolkning og ikke mindst børnene!! Jeg har altid gerne villet til Afrika, og da jeg fandt frem til Save A Hearts hjemmeside, var jeg ikke i tvivl; jeg ville afsted, og det skulle være igennem dem!

Jeg var afsted i 6 uger, hvilket selvfølgelig var alt for kort tid, men bedre end ingenting. Jeg boede hos en afrikansk familie i en lille landsby Gilgil, hvilket helt sikkert har været med til at gøre min oplevelse mere realistisk. Så det er klart noget jeg vil anbefale. 3 af ugerne var jeg på Saidia, som er et børnehjem for efterladte børn i alderen 0-20 år. Selvom det er et sted med sørgelige historier om det enkelte barn, fik jeg med det samme en følelse af, at det her var et sted, jeg ville blive glad for. Personalet var søde og imødekommende, og børnene var de dejligste! Man fik lov til at lave de aktiviteter, man ville med børnene, og generelt var der rigtig meget frihed til at gøre, hvad man ville med de forskellige børn.

Selvom 3 uger ikke er meget fik jeg knyttet bånd til nogle af børnene, hvilket også er grund til, jeg helt sikkert skal tilbage på et tidspunkt. Jeg var også 1 uge på A.I.C skole. Det var udfordrende at se hvordan lærerne her ”opdragede” børnene – det er ikke på samme måde som her i Danmark, kan jeg fortælle, så 1 uge her, var nok for mig. Derefter var jeg 2 uger på Bondeni, som er en lille skole i slummen, for de aller fattigste børn, med forældre som enten er alkoholikere eller narkomaner. Det var hårdt, for her er der virkelig tale om børn som ikke har noget, og som man kunne møde på gaden om eftermiddagen, hvor de tiggede. Bondeni er et sted, hvor jeg kunne have brugt meget mere tid. Børnene her var noget mere ”frække” og udfordrende end Saidia. Måden de behandlede hinanden på var hård, og det var også tydeligt at se og mærke, at de ikke var vant til omsorg, især ikke fra voksne.

Jeg brugte tiden her, på først at ”få lov” til at komme lidt ind på livet af børnene ved bare at være der, sidde og ”snakke” med dem (som man nu gør, når jeg ikke kan deres sprog, og de ikke forstår engelsk), men også på at lave forskellige aktiviteter så de kunne bruge deres energi på noget andet end at slås. Med pædagog brillerne på, er jeg ikke i tvivl om, at børnene på Bondeni har brug for al den omsorg og kærlighed de kan få, og jeg vil virkelig bestræbe mig på at komme ned til dem igen.

Jeg vil klart anbefale andre at tage af sted. Det har virkelig været en oplevelse, hvor man som person bliver udfordret på mange forskellige måder, og hvor man får muligheden for at komme tæt på en spændende, interessant og anderledes kultur, end den vi har her i lille Danmark.

Du kan se flere billeder fra Marias ophold i Kenya her