Redningscenter i Sydafrika

IMG_1593
Midt i Cape Towns pulserende gadeliv og smukke bjergsilhuetter finder du en virkelighed, de færreste turister ser. Gaderne i nogle af forstæderne er hjem for alt for mange efterladte dyr, og det er her, du som frivillig kan træde til. Hvis du elsker dyr og ikke er bange for at blive beskidt, så kan du arbejde på et redningscenter for både hunde og katte.

I Ottery, en forstad præget af høj arbejdsløshed og store sociale udfordringer, ligger et dyrecenter, der hver dag kæmper for at redde hjemløse hunde og katte. Mange af dyrene er blevet efterladt på gaden, nogle er syge eller sårede, og alt for mange har aldrig oplevet menneskelig omsorg. Det er her, redningscentret kommer ind i billedet – og hvor du kan blive en del af noget vigtigt og meningsfuldt.

Centret er drevet af lokale ildsjæle og fungerer både som dyrehospital og adoptionscenter. I den ene afdeling bliver der behandlet alt fra bylder til brækkede ben, og der foretages også sterilisationer og akutte operationer. I den anden afdeling handler det om genoptræning og socialisering, så de tidligere gadehunde og katte får en chance for at blive klar til et nyt og kærligt hjem.

Som frivillig vil du komme tæt på dyrene og få en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en vigtig del af det daglige arbejde med at fodre, rense bure, gå ture, lege med dyrene og give dem den tryghed og opmærksomhed, de har savnet. Du kan også være med i det kliniske arbejde, observere behandlinger og få indblik i, hvordan et dyrehospital fungerer i praksis – og du vil mærke, hvor meget det betyder for dyrene, at nogen endelig ser dem.

IMG_1590