Rebekka, Sygeplejerske
I erkendelsen af at Thailand med garanti ville tilbyde hende nogle flere "fede oplevelser", besluttede Rebekka Langager Jensen sammen med en medstuderende fra sygeplejerske uddannelsen at opholde sig som frivillig på et hospital i Chang Mai i 3 uger.
»Jeg har fået så meget med i baggagen og oplevet så mange grænseoverskridende ting«, indleder 24-årige Rebekka Langager Jensen, som stammer fra Viborg, men i dag bor og studerer på sygeplejerskeuddannelsen i Århus.
Hun er sammen med skoleveninden Joanna Kjærsgaard Risager lige kommet hjem fra en tur på 6 uger i Thailand. Mens hun tilbragte de første 3 uger som frivillig på et hospital i byen Chang Mai i den nordøstlige del af landet, sprang pigerne fra ø til ø som backpacker syd på i de sidste 3 uger.
»Først overvejede vi Australien, men da 5 piger fra vores hold kom og fortalte os, at de allerede havde indgået en aftale med Save A Heart til Cambodja, blev vi opmærksomme på Thailand,« siger Rebekka, der i lang tid forinden praktikken har spinket og sparet, fordi hun længe har haft en drøm om at komme til udlandet som frivillig.
»Vi ville rigtig gerne have international erfaring, så valget faldt på Thailand, da vi ikke havde rejst i landet før, samtidig med at vi var nysgerrige for at se, hvordan sundhedssystemet i landet fungerer,« siger Rebekka og uddyber:
»Vi frygtede jo lidt, at vilkårene i Thailand var langt dårligere end de danske. Men vi blev faktisk positiv overrasket, da der var gode vilkår for de fattige, og så mindede sygeplejerskernes procedurer samt systemet med offentlige sygehuse versus private hospitaler, der er drevet af brugerbetaling, om vores.«
Forrygende velkomst dulmede nerverne
Da hverken Joanna eller Rebekka tidligere havde rejst rundt så langt væk fra Danmark på egen hånd, i så lang en periode, med så stor betydning for deres uddannelse, liv og deres karriere, var de på forhånd lidt nervøse for opholdet.
Men da koordinatorerne fra organisationen på stedet såvel som de lokale hospitaler i Chang Mai, som Save A Heart samarbejder med, tog sig ifølge Rebekka ”fantastisk godt” imod alle international nyankommne frivillige, hjalp det på usikkerheden ved at rejse til et fremmed land.
»Den vanvittig varme velkomst gav os hurtigt følelsen af tryghed og fællesskab. Vi fik svar på alle vores spørgsmål vedrørende den thailandske arbejdskultur, lige fra, hvordan vi skulle gebærde os til, hvordan thailændere var at arbejde med. Så vi følte os virkelig i gode hænder,« siger Rebekka, der omtaler koordinatorerne som en slags »familie«.
Først uge: privathospital
Efter de første dage i landet, som faldt over en weekend, hvor Joanna og Rebekka fik en grundig introduktion til stedet og kom rundt og så byen, templerne m.m., så tilbragte de den første uge på operationsafdelingen og skadestuen på et privathospital i Chang Mai.
»Det var ret tydeligt at mærke, at det var et privathospital. Der var nemlig ligesom på de danske privathospitaler begrænset med arbejdsopgaver til studerende, så vi observerede kun sygeplejerskernes arbejdsgang i hele første uge,« siger en delvist ærgerlig Rebekka, der godt kunne have tænkt sig, at de havde fået lov til mere end blot at iagttage.
»Selvom vi var forberedte på, at vi nok ikke måtte bidrage med så meget i praksis, da vi havde observationsvagt, var der situationer, hvor jeg tænkte ”ej, det dér kan vi da godt lige hjælpe med”,« siger Rebekka og tilføjer, at dagene var delt op således, at de fra 09.00-12.00 var på operationsafdelingen, hvorefter de efter en kort frokost var på skadestuen fra 12.30-15.30.
Anden og tredje uge: offentligt hospital
Efter den første uge med observation på et privathospital, kom pigerne i uge 2 på et såkaldt ”nursery ward”, som er et afsnit for mødre og deres småbørn, på et offentligt hospital. Mødetidspunkterne var dog også her cirka de samme, fra klokken 09.00 – 15.00.
»Anden uge var klart den mest succesfulde«, siger Rebekka med stor entusiasme og fortsætter:
»Her fik vi virkelig lov til meget, blandt andet at holde børnene, tale med mødrene, sygeplejerskerne, observere, lytte, reflektere og diskutere. Det var meget lærerigt.«
Efter kun et par dage inde i tredje uge, hvor pigerne var på ortopædkirurgisk afsnit, der primært var målrettet medicinstuderende, blev de efter eget ønske til stor glæde for både personale og dem selv flyttet tilbage til ”nursery ward”.
»Det gode ved Thailand er, at man føler sig som en familie. Sygeplejerskerne, lægerne og koordinatorerne tog virkelig godt imod os. Så da vi, fordi vi opfattede det som et totalt forkert match, at vi skulle gå sammen med medicinstuderende, råbte op, blev vi straks lyttet til,« siger Rebekka.
»Det gav os en gennemvarm følelse, at der blev reageret så hurtigt. Især afdelingssygeplejersken Wanida, der på vores sidste aften i Chang Mai inviterede os hjem til sig for sammen med sin mand at give os massevis af lokal, hjemmelavet thailandsk mad, gjorde stort indtryk på os,« siger Rebekka.
De sidste tre uger fløj pigerne efter et par dage i Bangkok, som de rejste til via et nattog og så de famøse templer, kongepaladset og skyskraberen, syd på for at hoppe lidt fra ø til ø på Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao, hvor de oplevede alt fra ”fullmoon party” til dykning, sol, strand og fest.
I dag holder Rebekka fortsat kontakten med personalet på hospitalerne såvel som de andre internationale frivillige via sociale medier, hvilket gør frivillig-rejsen til noget »helt særligt«.
