Mette, Sygeplejerske

"Min studieveninde og jeg var tre uger som frivillig i Vietnam: Kan varmt anbefales!"

Mette Frier Hansen tog som et led i sin sygeplejerskeuddannelse tre uger som frivillig til Vietnam med sin studieveninde fra Århus. Med et specifikt emne om pårørendeinddragelse i fokus.

Mette Frier Hansen er i dag 23 år og studerer på sygeplejerskeuddannelsen i Århus.

 

For 3 år siden var hun i sit sabbatår frivillig i Kenya og Tanzania i et halvt år.

 

»Jeg havde så god en oplevelse, da jeg var af sted som frivillig sidst, hvilket faktisk var med Save A Heart, at jeg talte min studieveninde om, at det var en super god organisation, og at dem skulle vi arrangere vores ophold med,« siger Mette, der begrunder baggrunden valget til Vietnam med:

 

»Louise havde rejst en del rundt i Mellemamerika og jeg i Afrika, så det var klogest, tænkte vi, at vælge en kontinent, ingen af os havde været i før. Derfor blev det Asien,« siger Mette.

 

»Da vi desuden var ved at være færdige som bachelorer på studiet, krævede det i harmoni med dette, at der var mulighed for et højere læringsniveau på stedet, hvor vi skulle være. Fokusset skulle være på udvikling af sygeplejen,« understreger hun.

 

Observation af pårørendeinddragelse

I forhold til udvikling af sygeplejen tog pigerne derfor til Vietnam med et specifikt tema for øje, nemlig pårørendeinddragelse. De skulle observere forskelle og ligheder mellem den danske og vietnamesiske sygeplejepraksis.

 

»Vi gav os selv opgaven at finde ud af, hvordan man i Vietnam inddrager forældrene i sygeplejen, så vi i Danmark kan lære af deres måde at gøre tingene på – og omvendt,« siger Mette.

 

Pigerne tilbragte alle tre uger på et offentligt pædiatrisk hospital i hovedstaden, Hanoi. Dog hver uge på en ny afdeling. Mens første uge var på en neurologisk afdeling, anden uge på en onkologisk afdeling, var tredje uge på en intensiv afdeling. Alle tre uger mødte de ind fra kl. 08.30 – 15.00.

 

»Semesterets mål var umiddelbart blot observation, men hospitalet var åbne for, at vi hjalp til. Deres engelsk var dog så mangelfuld, at vi valgte det fra. Hverken lægerne eller sygeplejerskerne var særligt gode til engelsk, hvilket naturligvis skabte en stor sprogbarriere,« siger Mette med en smule ærgrelse i stemmen.

 

»Til gengæld var oversygeplejerskerne altid til rådighed, så dem henvendte vi os til med vores konkrete spørgsmål. Og heldigvis havde vi også hinanden at sparre faglige problemstillinger med.«

Konklusion på observationsstudiet

Mette og Louise iagttog, at sygeplejerskernes virksomhedsområder i Vietnam var mere af praktisk karakter, hvor de typisk lagde venflon og gav medicin. Der var knap så meget fokus på dataindsamling og det psykosociale. Og så spillede forældrene en ekstrem stor rolle i sygeplejen. Både fordi de selv engagerede sig meget i deres børns sygdom, men også fordi sygeplejerskerne inddrog dem meget i behandlingen.

 

»Det var meget tydeligt, at forældrene i Vietnam havde en kæmpe interesse i at være enormt tætte på deres børns sygdomsforløb,« siger Mette og fortæller, at forældrene ofte var indlogeret på hospitalet.

 

»Der var altid minimum én forælder sammen med barnet. Typisk moderen om morgenen, og faderen om aftenen. Ingen tvivl om, at forældrene var glade for at blive inddraget i næsten alt. Tag bare medicineringen som et eksempel. Her brugte sygeplejerskerne forældrene til at sikre, at medicinen blev givet rigtigt.«

 

Mette har det ambivalent i forhold til den høje forældreinddragelse.

 

»Selvom jeg synes, at det på en måde er godt, kan det jo også blive en stor byrde for forældrene. Ikke kun psykologisk og fysisk, men også økonomisk, da de jo ikke kan komme på arbejde, når de hele tiden opholder sig på sygehuset,« siger hun og konkluderer:

 

»I Vietnam skaber man muligvis bedre plads til de pårørendes behov ved at lade dem være eksperter i deres børns sygdom. Det kan dog have betydning for kvaliteten af sygeplejen, fordi noget data unægtelig vil gå tabt. Hvad jeg mener med dette er, at forældrene ikke i lige så høj grad lægger mærke til de faglige aspekter i sygdomsforløbet, som sygeplejerskerne muligvis ville gøre.«

 

Når frivillige som Mette og Louise rejser ud og oplever verden og tager en bid af den med hjem, sker det i kombination med lidt fritidsaktivitet on-the-side. Det var ingen undtagelse for pigerne, der dog helt omvendt startede med ferien før tiden som frivillig.

 

»På grund af vietnamesisk nytår, startede vi med strand, storbyliv og sightseeing i 3 uger. Vi oplevede alt fra kaffeplantager til rismarker, det store flydende marked Mekong Delta, Bounty-øen Phú Quôc byerne Hoi An og Nha Trang. Det var en uforglemmelig tur og kan varmt anbefales.«

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark