Fysioterapeut i Zimbabwe

FCA90114_1078_48CF_89BA_E17B78F79335
En praktik i Zimbabwe giver dig et nyt perspektiv på fysioterapi. Du får mulighed for at afprøve dine færdigheder i samarbejde med lokale behandlere, møde patienter med vidt forskellige udfordringer og opleve, hvordan faglighed og kreativitet går hånd i hånd, når ressourcerne er begrænsede, men engagementet er stort.

Du vil blive tilknyttet både det lokale hospital og en mindre privat klinik, hvor du arbejder tæt sammen med det faste sundhedspersonale. Her er der stor efterspørgsel på din viden og hjælp i forhold til genoptræning og fysioterapi. Patienterne spænder vidt – nogle er i genoptræning efter slagtilfælde eller trafikulykker, mens andre har sportsskader eller fysiske begrænsninger, som påvirker deres hverdag.

Ud over det kliniske arbejde har projektet et holistisk fokus på sundhed i lokalbefolkningen, med særligt henblik på at forebygge fysiske skader og fremme en aktiv livsstil. Derfor får du også mulighed for at arbejde i et tilknyttet træningscenter, hvor der er fokus på rehabilitering og sportsfysioterapi – et spændende og afvekslende supplement til det mere traditionelle hospitalsarbejde.

Projektet rummer maksimalt fire deltagere ad gangen, hvilket giver dig tæt sparring med potentielt andre medpraktikanter og plads til faglig fordybelse. Der vil være mulighed for at rotere mellem hospitalet, klinikken og træningscentret, så du får en varieret hverdag og erfaring fra flere vinkler af fysioterapien.

Du får en oplevelse, der både styrker dine faglige færdigheder og giver dig kulturel indsigt, som du ikke kan læse dig til i en lærebog. Hvis du er nysgerrig, åben for nye erfaringer og klar på at træde ud af din komfortzone, venter der et uforglemmeligt forløb – med patientkontakt, udfordringer, varme relationer og hvor faglig udvikling er i centrum.

Du skal være i gang med en fysioterapeutuddannelse eller være færdiguddannet for at kunne deltage.

IMG_8524