Sofie Kragelund
Sofie Kragelund har været frivillig før. Det var i 2016 i Cusco, Peru. Hun var så tilfreds med oplevelsen, prisen og organisationen hun opholdt sig hos, at valget naturligt faldt på Save A Heart, da hun ville ud i verden igen. Sofie er lige vendt hjem fra 4 uger i Zimbabwe.
Da Sofie Kragelund allerede efter 14 dages kort visit i vintermørke Danmark skal til Sydamerika i to måneder, skyndte vi os at spørge ind til hendes seneste tur til Victoria Falls i Zimbabwe.
Hvor havde du hørt om Save A Heart?
»Jeg har været frivillig én gang før i 2016 i Peru. Jeg var ganske tilfreds med organisationen i Cusco. Den var god, og priserne var de bedste, jeg kunne finde på nettet, så jeg valgte Save A Heart igen, da jeg ville af sted på ny. Første gang, jeg stødte ind i Save A Heart, var ved at søge rundt på nettet.«
Hvor længe var du af sted?
»Jeg rejste fra 3. december 2017 til 30. december 2017. Så 4 uger i alt.«
Hvor rejste du hen?
»Jeg var i Victoria Falls i Zimbabwe.«
Hvorfor lige præcis der?
»Jeg ville gerne arbejde med noget mere sundhedsfagligt, end jeg gjorde sidste gang (i Peru var jeg på en skole og hjalp med undervisning i engelsk og idræt), så jeg kiggede lidt på de forskellige projekter, hvor man kunne deltage uden uddannelse. Der fandt jeg HIV/aids-projektet i Zimbabwe og syntes, det lød spændende og var i den retning, jeg gerne ville. Jeg ville gerne have været i Sydamerika igen, men kunne ikke finde et projekt, der matchede det, jeg gerne ville, og så var indholdet af projektet vigtigere for mig end lokationen.«
Havde du fået Victoria Falls i Zimbabwe anbefalet?
»Nej, det betød ikke så meget for mig. Jeg fandt senere ud af, at min fætter har været meget i Zimbabwe, og at han synes, det var et spændende sted. Men før jeg valgte stedet, kendte jeg stort set ingenting til Zimbabwe eller Victoria Falls.«
Hvilke type opgaver forvaltede du så?
»Jeg hjalp til med mange opgaver, som organisationen havde, hvilket varierer meget. Vi havde nogle julesupport events for børn, der var forældreløse, hvor vi deltog og legede med børnene og sørgede for, at de havde en god dag. Vi holdt en HIV-præventions camp for unge, hvor vi forud for afholdelsen hjalp med forberedelserne samt under selve campen med diverse opgaver og undervisning. Vi distribuerede kondomer til barer, klubber og hotspots som led i HIV-prævention. Vi besøgte klinikker og lignende og hørte, hvordan det gik, og om der var noget, vi kunne hjælpe med. Jeg var der over julen, hvilket gjorde, at vi havde en nogle halve/hele fridage. Hovedsagligt hjalp vi til og støttede projektet, kom med feedback og idéer samt deltog i møder. Der gik to uger med forberedelser og afvikling af campen.«
Modtog du sprogundervisning? Hvor mange timer og hvornår på dagen?
»I Zimbabwe snakker de engelsk, så der var ikke behov for undervisning. Derudover snakker de ”Ndebale” og ”Shona”, som de forsøgte at lære mig, men det var mest bare for sjov. Jeg kan sige ”mamukase” (som jeg dog ikke kan stave korrekt til), som er deres måde at sige ”godmorgen” på.«
Blev du udfordret som frivillig?
»Det var enorm lærerigt, og jeg fik stort udbytte af det. Der var desværre dog ikke mange opgaver, som jeg stod helt alene med. Vi var ofte to eller flere. Jeg ville gerne have været i Victoria Falls i længere tid, så der måske kunne have været nogle gentagne opgaver, jeg kunne have lavet på egen hånd. Jeg forsøgte, fordi jeg egentlig gerne vil have lidt udfordring, at rykke ved mine egne evner og grænser. Jeg vil også gerne tilbage dertil og se om, der er noget mere, jeg kan gøre. Det lød nemlig på de andre frivillige, der havde været der lidt længere tid, at der var mange andre type opgaver, man kunne lave. Men projektet er ikke som en skole, hvor man kender sit skema. Det er mere flydende og afstemt efter, hvad der på de givne tidspunkter er behov for.«
Hvad var nyt og anderledes under dit ophold?
»Det var meget nyt og anderledes, ja, hele landet var nyt og anderledes. Det var en anden kultur og andre meninger. Maden var især meget anderledes fra min normale kost. Det var store portioner ris og pasta, nærmest intet grønt og en smule kød. Zimbabwerne lever efter en meget kristen og mandsdomineret tankegang. Fx er det kvinderne, der laver mad, serverer og vasker tøj. Det er åbenbart også meget normalt, fandt jeg ud af, at mænd er utro, og at kvinden bliver hos ham, selvom hun ved det. Naturen er også anderledes. Det er fx ikke unormalt at se en bavian gå gennem haven eller et vortesvin stå i vejkanten og æsler, køer, geder og høns gå frit omkring ude på landet.«
Hvad lavede du ellers under dit ophold?
»Turistaktiviteterne er generelt rimelig dyre i Victoria Falls, men vi tog på en safari til Chobe Nationalpark og så løver, elefanter, flodheste, impalaer, kuduer, vortesvin, aber, bavianer, fugle og meget, meget mere. Vi tog selvfølgelig også til Victoria Falls og så det berømte vandfald. Så bungee-jumpede jeg og zip-linede og noget de kalder en bridge swing (det er lidt ligesom et bungee jump). Derudover gik vi på markeder i byen og købte lidt souvenirs og kiggede på de forskellige ting menneskerne ellers lavede i området. Vi gik også på caféer. Vi fandt fx et sted, hvor vi hikede ned af gorgen (vandfaldet løber ned og så fortsætter floden nede, så der er et stort ”hul”, hvor man kan køre ud på landet og finde stier, hvor man kan gå ned. Det gjorde vi et par gange, det var ret fedt. Ellers hyggede jeg med de andre frivillige og de lokale, der arbejdede med os.«
Vil du anbefale andre at være frivillig?
»Ja, det er super fedt. Det er en god måde at få set og opleve andre steder i verden på. Derudover er man jo samtidig med til forhåbentligt at gøre en forskel. Man får, synes jeg, et langt større indblik i dagligdagen ved at opholde sig på stedet end blot at rejse igennem som turist. Det er super fedt at få lov til at lave noget, man aldrig kunne hjemme. Det er faktisk også en langt mere afslappende måde at være turist på, fordi man har weekenderne og sin fritid til at lave de ting, man har lyst til, eftersom det hele skal ikke ordnes på få dage. Man lærer desuden en masse om andre folkeslags kulturer og får en masse nye varige bekendtskaber. Da jeg kom hjem fra Peru sidst skulle jeg finde mig en roommate og endte med at bo et år sammen med én, jeg havde mødt i Cusco, Peru. Derudover er vi seks personer fra Østrig, Danmark, Holland og Peru, som skiftes til at besøge i hinandens lande. Vi var ikke så mange i Zimbabwe i forhold til Peru, men nu ser vi, hvad der sker med dem, jeg mødte denne gang.«
Andet du vil nævne?
»Jeg har haft en rigtig god oplevelse. Jeg har følt mig enorm tryg hele tiden og kunne en dag godt tænke mig at komme tilbage. Victoria Falls er et lille sted, hvor det er begrænset, hvad man kan lave, men helt klart et sted, der er værd at besøge. De ting, man laver på stedet, giver mening og synes ikke ligegyldige, hvilket jeg synes er ret fantastisk.