Indkvartering i Cambodja

I Cambodja har du mulighed for at bo i et fælleshus sammen med andre frivillige eller du kan vælge at blive indkvarteret hos en lokal værtsfamilie. Vi anbefaler, at du kun vælger en værtsfamilie, hvis du er 100 % sikker på, at du ikke på et senere tidspunkt får lyst til at flytte hen til vores fælleshus. Det skyldes, at værtsfamilien modtager betaling for at have dig boende, og hvis du pludselig flytter, er vi nødt til at tage den sum penge retur, for at få dækket dine boligomkostninger et andet sted. Det synes vi ikke er fair, da familien naturligvis har regnet med denne indkomst.
trafikken

Fælleshus

Huset er ejet og administreret af vores lokale partner i Cambodja, og har beliggenhed i centrum af Phnom Penh, hvor det er placeret inden for 1-3 km til nogle af de mest populære turistattraktioner i byen. Her kan blandet andet nævnes Toul Sleng Museum (S21 prison), Independence Monument, Central market, the Royal Palace, National Museum, riverside, Wat Phnom Temple og natmarkedet. 

Vores frivillige deler værelse med hinanden, og alle værelser er udstyret med blæsere og aircondition. Indkvarteringen giver dig et behageligt, enkelt og afslappet sted at bo, og du får også rig mulighed for at mødes med frivillige fra andre verdenshjørner. Værelserne rengøres regelmæssigt, og badeværelserne er med almindeligt toilet og bad. Der vil være internet til rådighed på stedet. 

Hvis du undervejs får brug for hjælp, eksempelvis vejledning i weekendturer eller andet, så ligger det lokale kontor i samme bygning, og du har derfor mulighed for at afsøge svar hurtigt. Desuden er stedet permanent bemandet i tilfælde af en nødsituation, og de lokale er altid utrolig søde til at hjælpe vores frivillige. 

Morgen-, middags- og aftensmad er inkluderet i prisen, og lokale retter kan vælges ud fra et simpelt menukort i nærliggende restaurent. 

frugtmarked

Værtsfamilie

Som frivillig kan du blive indkvarteret hos en af vores omhyggeligt udvalgte værtsfamilier. I Cambodja er det meget almindeligt for hele familien at bo i én husstand (forældre, børn, børnebørn osv.). Ofte vil mange personer (af samme køn) dele et værelse (og seng) eller sove på sofaen eller i stuen. Du vil dog enten have eget værelse eller dele et med en anden frivillig. Du deler derfor aldrig værelse med medlemmer fra værtsfamilien.

Værelserne er helt normale og ganske enkle. Præcis ligesom din værtsfamilies. Der vil være en seng med et lagen, en blæser og måske et lille skab til opbevaring af tøj. Nogle frivillige vil have et privat badeværelse, mens andre deler med familien. Badeværelserne er normalvis meget rene med indbygget toilet, håndvask og bruser. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke altid kan forvente varmt vand. Men fortvivl ej: Cambodja er et meget varmt land, så du kommer ikke til at fryse. Befolkningen er generelt meget bevidst om renlighed. På grund af varmen tager nogle bad flere gange om dagen, og det er helt OK, hvis du vælger at gøre samme.

Vær opmærksom på, at mange lokale ikke bruger toiletpapir (de bruger en lille bruser på toilettet i stedet), så det kan være en god idé at købe samt medbringe eget toiletpapir i tilfælde ved brug af offentligt toilet. Toiletpapir kan købes lokalt.

Morgen-, middags- og aftensmad er inkluderet.

V__rtsfamilie