Jeannette Carlsen
Jeannette Carlsen bor for øjeblikket i Kongsberg, Norge, hvor hun arbejder som ”Commercial Tender Specialist” for Subsea Projects, da Save A Heart ringer til hende for at høre hende om hendes oplevelser som frivillig i Zimbabwe.
Den 36-årige dansker tilbragte i alt tre uger i Victoria Falls. Den første uge på et børnehjem. De efterfølgende to uger fulgte hun en lærer, som underviste i kontorerne til UNICA (United Children of Africa).
»På børnehjemmet var jeg kun på legepladsen med børnene. Jeg havde et ønske om at hjælpe til med de praktiske ting i dagligdagen, men det fik jeg ikke mulighed for. Selvom det var hyggeligt at lege med børnene, ville jeg gerne mere, især fagligt. Jeg kunne fx godt have tænkt mig at have haft mulighed for at lære børnene at begå sig på engelsk,« siger Jeannette.
Med assistance af den lokale stringer, Douglas og hans kone Memory, som Save A Heart samarbejder med, blev Jeannette flyttet til nogle lokaler, som var under opbygning, for at hjælpe en lærer med undervisning af unge mennesker. Hun beskriver det som et sted, der på grund af byggerodet, ret beset blot var en klasselokale med vægge, men uden vinduer, med borde i hestesko, og hvor eleverne sad på en bænk.
Selvom Jeannette skiftede projekt undervejs, da det ikke fungerede på børnehjemmet, ville hun ikke ændre på måden, hvorpå tingene udviklede sig, fordi hun så ikke havde mødt læreren, som hun skulle støtte med diverse opgaver.
»At tingene foldede sig ud på den måde, som de nu engang gjorde, ’the African way’ så at sige, var for mig en lige så vigtig og lærerig oplevelse, som de planlagte aktiviteter,« siger Jeannette og konstaterer:
»Jeg havde aldrig lært og set, hvordan tingene er og fungerer i landet og på stedet. Og ikke mindst: ikke fungerer. Hvis ikke det havde været for, at forløbet tog den drejning, det tog.«
»Så moralen i historien er, at man kun kan forsøge at forberede sig på Afrika. Men virkeligheden altid vil være en del anderledes, som den var i mit tilfælde.«
Jeannette udtrykker, at hun i Victoria Falls generelt mødte de mest sindssygt spændende og mest fantastisk gæstfrie mennesker i sit liv.
»Gæstfriheden dernede er meget, meget speciel. Det er mennesker, som oprigtigt ønsker at vise deres land frem. En anden positiv ting er, at man som udlænding i landet heller ikke bliver bebrejdet, hvis ikke man støtter de lokales økonomi. De er oprigtigt interesseret i at lære dig at kende. Det har jeg ikke oplevet andre steder. Hverken på Cuba, i Vietnam eller Sydkorea, hvor jeg senest har rejst,« siger Jeannette.
Jeannette understøttede underviseren i skolen fra mandag til fredag fra klokken 08 til 16. Det var 12 elever primært i alderen 14-20 år, dog med en enkelt dame i 30’erne, som ønskede at lære erhvervsøkonomi, da hun ville starte sin egen virksomhed.
Ved siden af sin tre ugers ophold som frivillig, var Jeannette på ture i og omkring Victoria Falls, både på lands, til vands og i luften, med en helikopter. Dernæst havde hun en fantastisk næroplevelse med et næsehorn, som gnubbede sig op af bilen, de kørte i. Hun red i kano i en af Afrikas længste floder, Zambezi River, og var på en én-dags-tur i den spektakulære skov Chobe National Park i Botswana, som omkranser det vestlige Zimbabwe.
Hendes råd til andre rejsende i området – såvel som generelt – er, at man netop skal huske sig selv på, at man er gæst i et andet land, så husk at være en god gæst, og opfør dig, som du selv vil blive behandlet af andre. Og vær ikke for fin til at gøre de mest simple ting. Vær villig til at bidrage, hvor det trænges. Og gør, hvad du kan for at gøre en forskel. Selvom forskellen synes at være lille.
