Jakob, Sygeplejerskestuderende
.JPG)
Ikke engang en uge er gået siden 26-årige Jakob Høgh Petersen landede på dansk jord. Efter otte ugers praktik står oplevelserne, erfaringerne og refleksionerne fra Thailand i kø. Der er meget at fortælle og fordøje.
Han var gået lidt skoletræt på studiet og kunne mærke, at han trængte til at blive iltet godt igennem. Valget om udlandspraktik lå lige for hos den rejsevante Silkeborgenser og pilen pegede hurtigt på Thailand, da hans far og stedmor bor i Bangkok. I Thailand kunne han samtidig prøve sig selv af i et fagligt samarbejde, og han vidste, at pengene rækker lidt længere i det asiatiske land. Ikke helt uvæsentligt, når man er studerende. Og så trak det heller ikke ned, at han kunne skifte de råkolde og trøstesløse måneder herhjemme ud med sol og varme.
Uhøjtideligt og lidt fjollet
Efter ankomst og introduktion på hospitalet, var noget af det første, Jakob bemærkede, personalets opførsel. Helt modsat en dansk afdeling, var tonen meget afslappet og af og til nærmest fjollet.
”I Thailand opfatter man det som en god ting. Det er et meget kollektivistisk samfund, hvor kolleger bliver som en familie, der kan lave sjov med hinanden. Det betød også at de tog rigtig godt imod os og gjorde meget for at vi skulle have det rart og sjovt” fortæller han begejstret.
Det passede nemlig Jakobs mentalitet rigtig godt. Og det var ikke kun medarbejderne imellem, at tonen var let. Også over for patienterne var noget anderledes. En måde at være på der ville være helt utænkelig på et dansk hospital.
”Det var ikke, fordi de var useriøse, det har bare en anden betydning for dem. Det kunne jeg rigtig godt lide. At man kan være afslappet, selvom man er seriøs. Det er en anden form for situationsfornemmelse.”
I Thailand sidder smilene noget løsere, end vi er vant til i Dannmark, så Jakob havde følelsen af, at han hele tiden var omgivet af positive mennesker med overskud. Det betød også, at der altid var tid til lige at snakke mellem patienterne. Det tog personalet sig nemlig tid til.
”Det var ikke, fordi de ikke havde travlt, men de viste os, at man godt kan have travlt med et godt humør,” fortæller Jakob.
Uhøjtideligt og lidt fjollet
Efter ankomst og introduktion på hospitalet, var noget af det første, Jakob bemærkede, personalets opførsel. Helt modsat en dansk afdeling, var tonen meget afslappet og af og til nærmest fjollet.
”I Thailand opfatter man det som en god ting. Det er et meget kollektivistisk samfund, hvor kolleger bliver som en familie, der kan lave sjov med hinanden. Det betød også at de tog rigtig godt imod os og gjorde meget for at vi skulle have det rart og sjovt” fortæller han begejstret.
Det passede nemlig Jakobs mentalitet rigtig godt. Og det var ikke kun medarbejderne imellem, at tonen var let. Også over for patienterne var noget anderledes. En måde at være på der ville være helt utænkelig på et dansk hospital.
”Det var ikke, fordi de var useriøse, det har bare en anden betydning for dem. Det kunne jeg rigtig godt lide. At man kan være afslappet, selvom man er seriøs. Det er en anden form for situationsfornemmelse.”
I Thailand sidder smilene noget løsere, end vi er vant til i Dannmark, så Jakob havde følelsen af, at han hele tiden var omgivet af positive mennesker med overskud. Det betød også, at der altid var tid til lige at snakke mellem patienterne. Det tog personalet sig nemlig tid til.
”Det var ikke, fordi de ikke havde travlt, men de viste os, at man godt kan have travlt med et godt humør,” fortæller Jakob.
Grænseoverskridende på den gode måde
De otte ugers praktik var fordelt på flere forskellige afdelinger og specialer: Skadestue, kirurgisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, hjemmebesøg, praktiserende læge og en afdeling for gravide. På den ene side godt, fordi man får set meget forskelligt, men omvendt ville han gerne have haft bedre tid til at komme i dybden på den enkelte afdeling.
Som han havde forventet, gik meget af tiden med at observere, men på afdelingen for gravide fik Jakob lov til at undersøge en af de gravides mave for at vurdere barnets stilling og størrelse. Noget som normalt kun udføres af læger. Og et felt som Jakob slet ikke kendte.
”Det var grænseoverskridende, men jeg blev rigtig glad for at få lov til at lave noget. At få hænderne i noget. Og dejligt at opleve at lægen troede på, at jeg kunne. Også når det fx bare var sådan noget som at måle blodtryk. Det kan være hårdt at observere en hel dag,” forklarer Jakob.
Sprogbarrieren for høj
En af grundene til, at der var så meget observation er, at sprogbarrieren er så stor. Også større end Jakob havde forventet. Selv en af afdelingssygeplejerskerne kunne ikke et ord engelsk. Blandt de yngre var det bedre, men generelt manglede personalet engelskkundskaber. Og Jakobs thaikundskaber begrænser sig til goddag, tak, mit-navn-er og andre høflighedsfraser.
Betydningen af den manglende kommunikation med patienter og kolleger gjorde et stort indtryk på Jakob og gav ham noget at tænke over i forhold til sit fag:
”Det blev så tydeligt, hvor svært det er, når man ikke kan kommunikere. Og hvor vigtigt det er at man siger noget, udtrykker løsninger og inddrager patienterne.
Jeg følte ganske enkelt ikke, at jeg kunne lave ordentlig sygepleje,” fortæller han.
Det er oplagt at spørge sig selv, om det så var et spildt praktikophold. Men Jakob er ikke i tvivl:
”Overhovedet ikke, for jeg fik noget helt andet med. Nemlig masser af refleksion over, hvad der er god sygepleje og hvordan jeg er som sygeplejerske. Og det er vigtigere. Håndelaget skal man nok lære,” siger Jakob.
De otte ugers praktik var fordelt på flere forskellige afdelinger og specialer: Skadestue, kirurgisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, hjemmebesøg, praktiserende læge og en afdeling for gravide. På den ene side godt, fordi man får set meget forskelligt, men omvendt ville han gerne have haft bedre tid til at komme i dybden på den enkelte afdeling.
Som han havde forventet, gik meget af tiden med at observere, men på afdelingen for gravide fik Jakob lov til at undersøge en af de gravides mave for at vurdere barnets stilling og størrelse. Noget som normalt kun udføres af læger. Og et felt som Jakob slet ikke kendte.
”Det var grænseoverskridende, men jeg blev rigtig glad for at få lov til at lave noget. At få hænderne i noget. Og dejligt at opleve at lægen troede på, at jeg kunne. Også når det fx bare var sådan noget som at måle blodtryk. Det kan være hårdt at observere en hel dag,” forklarer Jakob.
Sprogbarrieren for høj
En af grundene til, at der var så meget observation er, at sprogbarrieren er så stor. Også større end Jakob havde forventet. Selv en af afdelingssygeplejerskerne kunne ikke et ord engelsk. Blandt de yngre var det bedre, men generelt manglede personalet engelskkundskaber. Og Jakobs thaikundskaber begrænser sig til goddag, tak, mit-navn-er og andre høflighedsfraser.
Betydningen af den manglende kommunikation med patienter og kolleger gjorde et stort indtryk på Jakob og gav ham noget at tænke over i forhold til sit fag:
”Det blev så tydeligt, hvor svært det er, når man ikke kan kommunikere. Og hvor vigtigt det er at man siger noget, udtrykker løsninger og inddrager patienterne.
Jeg følte ganske enkelt ikke, at jeg kunne lave ordentlig sygepleje,” fortæller han.
Det er oplagt at spørge sig selv, om det så var et spildt praktikophold. Men Jakob er ikke i tvivl:
”Overhovedet ikke, for jeg fik noget helt andet med. Nemlig masser af refleksion over, hvad der er god sygepleje og hvordan jeg er som sygeplejerske. Og det er vigtigere. Håndelaget skal man nok lære,” siger Jakob.
Fælleshus og fritid
Når dagen var ovre, og Jakob havde smidt kitlen, tog han hen til det fælleshus, han delte med 13 andre frivillige fra hele kloden. Amerikanere, tyskere, belgiere, franskmænd, newzealændere og andre danskere.
”Der var et fantastisk, nærmest sådan lidt efterskoleagtigt miljø. Vi brugte hinanden til at vende de ting, vi kom ud for og så tog vi ud sammen – om det så var biograf, ud at spise, på sightseeing eller drikke nogle øl sammen. Det betød rigtig meget at have hinanden i det hus,” fortæller Jakob entusiastisk om mødet med de andre.
Kombinationen af et helt anderledes praktikophold, mødet med den thailandske mentalitet og så fritiden med alle de andre frivillige i huset. Det var lige præcis den rigtige kombination for Jakob. Han er vendt hjem med ny, god energi og masser at reflektere over – også med henblik på, hvordan vi gør tingene på en dansk hospitalsafdeling.
Jakobs tre gode råd, hvis du overvejer at tage afsted
- Få styr på forventningerne, så du ikke bliver skuffet: Du kommer ikke til at lave hjertekirurgi. Din rolle bliver primært observerende, men det er der også meget læring i, hvis du er åben for det.
- Vær åben, smilende og entusiastisk. Thaierne selv er utrolig hjælpsomme og næsten familiære. Nyd den thailandske mentalitet, så længe det står på.
- Lad være med at sammenligne med Danmark. Andre lande kan også noget!
Når dagen var ovre, og Jakob havde smidt kitlen, tog han hen til det fælleshus, han delte med 13 andre frivillige fra hele kloden. Amerikanere, tyskere, belgiere, franskmænd, newzealændere og andre danskere.
”Der var et fantastisk, nærmest sådan lidt efterskoleagtigt miljø. Vi brugte hinanden til at vende de ting, vi kom ud for og så tog vi ud sammen – om det så var biograf, ud at spise, på sightseeing eller drikke nogle øl sammen. Det betød rigtig meget at have hinanden i det hus,” fortæller Jakob entusiastisk om mødet med de andre.
Kombinationen af et helt anderledes praktikophold, mødet med den thailandske mentalitet og så fritiden med alle de andre frivillige i huset. Det var lige præcis den rigtige kombination for Jakob. Han er vendt hjem med ny, god energi og masser at reflektere over – også med henblik på, hvordan vi gør tingene på en dansk hospitalsafdeling.
Jakobs tre gode råd, hvis du overvejer at tage afsted
- Få styr på forventningerne, så du ikke bliver skuffet: Du kommer ikke til at lave hjertekirurgi. Din rolle bliver primært observerende, men det er der også meget læring i, hvis du er åben for det.
- Vær åben, smilende og entusiastisk. Thaierne selv er utrolig hjælpsomme og næsten familiære. Nyd den thailandske mentalitet, så længe det står på.
- Lad være med at sammenligne med Danmark. Andre lande kan også noget!
.JPG)