Daniel Rahbæk Deleuran
For 20-årige Daniel Rahbæk Deleuran var det ønsket om at komme ind i den sydamerikanske kultur og sprog og samtidig gøre noget godt for andre, der gjorde, at valget faldt på Ecuador. Efter otte uger som frivillig føler han sig godt rustet til næste udfordring, som er at læse spansk på Copenhagen Business School.
Små 14 dage er gået siden Daniel Rahbæk Deleuran fra Brørup satte kufferten på dansk jord,og hovedet bobler over med oplevelser og indtryk:
”Det er det smukkeste land. Hovedstaden Quito, der ligger i 3000 meters højde og har den smukkeste udsigt, de venlige mennesker, turene til Galapagos og vulkaner. Og så er landet meget mere udviklet, end hvad jeg troede.”
Selvom han ikke havde erfaring med at undervise, fik han arbejde på en privatskole for elever med forskellige udfordringer, der ikke trivedes på en stor offentlig skole med op til 1500 elever. Her var kun små 100 elever og mere tid til den enkelte elev.
.jpg)
Forud for arbejdet fulgte han et to-ugers intensivt spanskkursus. Selvom han havde haft spansk i tre år på handelsskolen, trængte han til at få oprustet det spanske, inden mødet med eleverne. Han blev dog noget overrasket:
”De havde et forfærdeligt engelskniveau, når man tænker på, at nogle af dem var 18-19 år. Kun to-tre elever i en klasse kunne tale i sætninger. Så jeg brugte en del tid på bare at forsøge at tale med dem.”
Han læste også højt for eleverne på engelsk, men ellers måtte undervisningen foregå på spansk.
”Det krævede tålmodighed at forklare tingene fire gange på mit halvdårlige spansk og dem på deres halvdårlige engelsk. Men det betød, at mit spansk hurtigt blev bedre - med en meget stejl læringskurve. Og så blev det også meget sjovere,” fortæller han.
”De havde et forfærdeligt engelskniveau, når man tænker på, at nogle af dem var 18-19 år. Kun to-tre elever i en klasse kunne tale i sætninger. Så jeg brugte en del tid på bare at forsøge at tale med dem.”
Han læste også højt for eleverne på engelsk, men ellers måtte undervisningen foregå på spansk.
”Det krævede tålmodighed at forklare tingene fire gange på mit halvdårlige spansk og dem på deres halvdårlige engelsk. Men det betød, at mit spansk hurtigt blev bedre - med en meget stejl læringskurve. Og så blev det også meget sjovere,” fortæller han.
En typisk dag for Daniel Rahbæk Deleuran startede klokken otte, hvor han efter små 15 minutter til fods befandt sig på skolen. Allerede fra morgenstunden blev han mødt af en anderledes kultur, da både kollegaer og elever og lærere hilser på hinanden med kindkys. ”Ja, det var noget ubekvemt i starten, men så vænnede jeg mig til det, siger Daniel Rahbæk Deleuran.
En typisk dag for Daniel Rahbæk Deleuran startede klokken otte, hvor han efter små 15 minutter til fods befandt sig på skolen. Allerede fra morgenstunden blev han mødt af en anderledes kultur, da både kollegaer og elever og lærere hilser på hinanden med kindkys. ”Ja, det var noget ubekvemt i starten, men så vænnede jeg mig til det, siger Daniel Rahbæk Deleuran.
Herefter gik de næste tre timer gik med at undervise klasser med elever, der var mellem 11 og 19 år. Smartboards og den slags findes ikke på skolen, så det var den gode gamle tavle med kridt og elever, der flittigt griflede ned i deres notesbøger. Derefter fulgte en pause, hvor for eksempel han spillede fodbold med drengene eller slikkede sol. Frokostpausen varede godt 40 minutter og foregik på spansk på lærerværelset. Herefter var der forberedelse og ekstraundervisning for de elever, der var interesserede. Ved 14-tiden kunne Daniel Rahbæk Deleuran pakke sammen og holde fri. Fritiden brugte han sammen med de tre amerikanske og to tyske piger, som, han delte hus med.
”Det fede ved arbejdet var alle de forskellige interaktioner, jeg havde med elever, som kom fra forskellige baggrunde og havde forskellige akademiske niveauer. Jeg lærte meget om Ecuador som land samt individerne i landet, hvordan de agerede, deres moraler, hvordan opdragelsen i landet har formet dem. Samtidigt med at de lærte mig en masse spansk, forsøgte jeg også at lære dem engelsk - dermed var det jo et win/win for begge parter. Så arbejdet var meget mere fyldestgørende end bare at forsøge at lære dem et par ord på engelsk.”
Herefter gik de næste tre timer gik med at undervise klasser med elever, der var mellem 11 og 19 år. Smartboards og den slags findes ikke på skolen, så det var den gode gamle tavle med kridt og elever, der flittigt griflede ned i deres notesbøger. Derefter fulgte en pause, hvor for eksempel han spillede fodbold med drengene eller slikkede sol. Frokostpausen varede godt 40 minutter og foregik på spansk på lærerværelset. Herefter var der forberedelse og ekstraundervisning for de elever, der var interesserede. Ved 14-tiden kunne Daniel Rahbæk Deleuran pakke sammen og holde fri. Fritiden brugte han sammen med de tre amerikanske og to tyske piger, som, han delte hus med.
”Det fede ved arbejdet var alle de forskellige interaktioner, jeg havde med elever, som kom fra forskellige baggrunde og havde forskellige akademiske niveauer. Jeg lærte meget om Ecuador som land samt individerne i landet, hvordan de agerede, deres moraler, hvordan opdragelsen i landet har formet dem. Samtidigt med at de lærte mig en masse spansk, forsøgte jeg også at lære dem engelsk - dermed var det jo et win/win for begge parter. Så arbejdet var meget mere fyldestgørende end bare at forsøge at lære dem et par ord på engelsk.”
Eleverne var særdeles nysgerrige på ham den høje, lyse mand fra det kolde nord:
”Eleverne kunne godt lide mig, og de syntes jeg var meget eksotisk, da jeg kunne tale så mange sprog. Engelsk, spansk og så det mærkelige sprog, dansk.”
Daniel Rahbæk Deleuran har tre gode råd til alle, der overvejer at tage af sted:
”Eleverne kunne godt lide mig, og de syntes jeg var meget eksotisk, da jeg kunne tale så mange sprog. Engelsk, spansk og så det mærkelige sprog, dansk.”
Daniel Rahbæk Deleuran har tre gode råd til alle, der overvejer at tage af sted:
- ’Get off your ass’. Jeg fik nærmest set hele landet, så det er bare at springe ud i det.
- Bliv venner med nogle lokale, så du lærer sproget og får nogle gode råd.
- Deltag i så mange sociale ting som muligt. Du får set nogle vanvittigt smukke steder og mødt nogle fantastiske mennesker. Blandt andet var spanskskolen vært for både madlavnings- og cocktailkurser.
.jpg)