Børnehjem i Kenya

Sk__rmbillede_2024_09_24_kl._11.28.22
Et meningsfuldt ophold venter i Kenya, hvor du på et børnehjem i Ngong får mulighed for at opleve en ny kultur og være med til at skabe trygge rammer for børn gennem omsorg, nærvær og støtte.

Børnehjemmet blev grundlagt af Rachel Gichia, mor til tre og selv opvokset med en enlig mor i Nairobis slum. Hun oplevede tidligt, hvordan mange børn blev efterladt – fordi deres forældre døde af HIV/AIDS, levede i ekstrem fattigdom eller ikke kunne tage sig af dem.

I 2004 tog Rachel imod en lille pige på fire år, som havde mistet sine forældre. Kort tid efter flyttede yderligere fire børn ind, og sammen med sin mand – der arbejder som skolelærer – valgte hun at oprette et officielt børnehjem. Det blev registreret i 2005.

I dag er omkring 180 børn i alderen 2–17 år tilknyttet stedet. Børnehjemmet sørger for mad, tøj, husly og uddannelse – alt det, børnene har brug for i hverdagen. De fleste går i skole hver dag: nogle på den lokale grundskole lidt længere nede ad vejen, mens andre er videre på college.

Børnehjemmet drives udelukkende af donationer og sponsorater. Når du rejser ud som frivillig, går en del af din betaling direkte til børnenes uddannelse, sundhed og daglige behov.

I Kenya får du muligheden for en rejse fyldt med mening, oplevelser og nye perspektiver. Du får en hverdag tæt på børnene, lærer en ny kultur at kende og gør en reel forskel for andre.

"Mit ophold i Kenya har været helt fantastisk! Kenya er et vidunderligt land og børnehjemmet var et rigtig dejligt sted at være. Både børn og voksne var alle rigtig søde og imødekommende – og jeg var slet ikke klar til at tage hjem, da dagen kom. Det var hårdt at sige farvel til alle de mennesker, som jeg, på meget så kort tid, havde fået et venskab til. Jeg er faktisk allerede i gang med at planlægge endnu en tur til Kenya. Tusind tak til jer for hjælpen!" - Rebecca Chrillesen
image00004