“Vi var tre piger, som rejste sammen og som nu har læst i 2 og et halvt år på medicinstudiet på Aarhus Uni. Vi tog fri i et halvt år for at udfordre os selv. Vi ønskede, at rejsen blev kombineret med frivilligt arbejde, så det havde en smule relevans for vores studie, og at vi på den måde kunne snuse lidt til det, vi skal lave, når vi er færdiguddannede. Save A Heart hjalp os med at finde en sydafrikansk klinik, som vi arbejdede på i fire uger. Dagsklinikken, som var en ikke-privatiserede en af slagsen, lå i en lille provinsby til Cape Town – og her udførte vi både sygepleje og fulgte lægens konsultationer, der i øvrigt var den eneste læge på klinikken” siger Therese Tvilum Christensen, som rejste med Matilde Drejer og Jasmin Lukoschewitz

“Opholdet var udfordrende og grænseoverskridende, så vi fik, hvad vi søgte. Vi havde i forvejen ikke megen klinisk erfaring, da vi kun har været på klinik i Danmark i fjorten dage. Behandlingssystemet er desuden noget helt andet i Sydafrika, så det kan være vanskeligt at drage nogle direkte paralleller. Alt i Sydarika var jo helt nyt for os, men vi var gode til at sige fra, hvis der var noget, som vi følte, vores kompetencer ikke kunne klare – og heldigvis så var det jo en dagsklinik. Det vil sige, at mange af patienterne fejlede nogen ret basale ting, hvor vi sagtens kunne være med på f.eks. temperatur- og blodtryksmåling. For os var det vigtigste at se verden og få hænderne i arbejde. Selvom de arbejdsopgaver, som vi udførte på klinikken, måske tangerede mere til sygeplejeuddannelsen end medicinstudiet, så er vi ikke ét sekund i tvivl om, at vi gjorde det rigtige. Vi rejste ikke til Sydafrika, fordi vi ville optimere vores faglige udbytte. Vi rejste for at opleve og for at hjælpe – og de forventninger blev indfriet.”

“Vi boede hos en lokal familie, som havde et hus fem minutters gang fra klinikken. Vores indstilling til rejsen var, at vi gerne ville lære kulturen at kende ved at indgå i virkelighedsnære sydafrikanske relationer. Så naturligvis var det helt vildt lærerigt at bo hos en familie. Vi talte om alt muligt med dem, og vi fik også et indsigt i det sydafrikanske køkken – som hovedsageligt består af gryderetter med ris. Lægen fra klinikken var i øvrigt flink til at tage os med ud, hvor vi prøvede nogen lidt mere eksotiske kødretter – hvor f.eks. springbuk, struds eller fåretarme var hovedindgrediens. Vi syntes alle tre, at det har været en suverræn måde at opleve et andet land på, og jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at vi klart vil anbefale andre medicinstuderende til at gøre det samme. Og hvis nogle nu skulle få den fantastiske idé at tage af sted, så husk at tilgå arbejdet med et åbent sind. Man kan sagtens tage nogle arbejdsopgaver, som ligger uden for éns faglige felt, for man lærer meget af at hjælpe – og det er en god og sund opgave.”