Sofie Schmidt Lassen

9_490x270

Sofie Schmidt Lassen gik fra dansk børnehave til ghanesisk børnehjem for at sikre, at hun fik en ordentlig en på opleveren, inden hun skulle starte på studiet efter sommerferien.

”I næsten to år har jeg arbejdet som pædagog-medhjælper i en børnehave. Jeg har også rejst en del rundt med rygsækken på, så da jeg kiggede efter feriemål og frivilligt arbejde, så ledte jeg vel egentlig efter noget, som kombinerede de to ting. Jeg kan huske, at jeg så en udsendelse på TV2 Østjylland for nogle år siden, der handlede om frivilligt arbejde, og på en eller anden måde havde det bare lagret sig. Jeg havde det i hvert fald i baghovedet, da jeg skulle beslutte, hvilken organisation jeg skulle rejse med, og senere fandt jeg ud af, at Save A Heart havde det billigste tilbud,” fastslår Sofie Schmidt Lassen, der netop er kommet ind på Statskundskab og rejste til Ghana i 7 uger for at arbejde på et børnehjem med sin veninde, Nana Engdal Calmar.

Med vestlige øjne

”Børnehjemmet, der ligger i byen Mampong, er meget anderledes fra, hvad jeg hidtil har prøvet. Det levede helt klart op til de tanker, jeg havde gjort mig om, hvordan et ghanesisk børnehjem burde være – men også lidt udover det. Børneopdragelsen er ikke ligesom, vi kender den herhjemme. Både tonen og adfærden hos børnehjemmets mama’s var lidt hårdere, men aldrig ondskabsfuld. Men stedet bar præg af, at der ikke altid var lige meget tid til omsorg og kærlighed, fordi der også var en masse huslige gøremål, som skulle ordnes. Babyerne skulle skiftes, mades og der skulle vaskes madrasser og hænges vasketøj op. Men det er rart at se, at vores vestlige måde at gøre tingene på ikke nødvendigvis er den eneste – eller den eneste rigtige. Man skal jo huske på, at børnehjemmet fungerer som et trygt og godt sted for børnene – på trods af, at vi måske ville have det anderledes.”

Dagbogen under mangotræet

”Jeg tog mig mest af babyerne, hvilket forløb fra kl. 08-11. Derefter kom der en lang pause på fire timer, så vi mødte ind igen kl. 15-17:30. Den lange pause brugte vi ofte på at læse under børnehjemmets mangotræ, tage på markedet eller hjem til værtsfamilien i byen Nsuta. Vi skrev også dagbog undervejs, hvilket er meget smart, da der en del indtryk, som skal fordøjes. Værtsfamilien var en lokal familie, hvor faderen arbejdede som lærer på byens skole, og moderen var en hårdtarbejdende kvinde, der stod op uhyggelig tidligt om morgenen for at ordne diverse pligter i og uden for hjemmet. Til det egentlige hus var der små tilbygninger, hvor der boede andre familier og bekendte. Oven i hatten, så var der også andre frivillige. Så det hele virkede som en stor familie.”
3_225x300

En varm anbefaling – fra nord til syd

”Arbejdstiderne gjorde, at vi havde lidt sent fri, derfor blev vi ofte hjemme om aftenen. Men i weekenderne tog vi gerne på nogle ture, hvilket blandt andet inkluderede Cape Coast i det sydlige Ghana, som vi besøgte med nogle andre frivillige, vi blev venner med – samt Mole Nationalpark oppe nord på.  Opholdet har givet mig utrolig meget! Men det kan være svært lige at sætte fingeren på, hvad der egentlig var årsagen. Jeg tror altid det er sundt at opleve en anden kultur og at indse, at man sagtens kan leve på andre måder, end den vi herhjemme er vant til. Så jeg vil til hver en tid anbefale andre til at gøre det samme.
Du kan se flere billeder her