Sofie Pennestri

5517_10203483972158916_502185006_n
Som dyrepasser, underviser og socialrådgiver har Sofie hjulpet mange i Sydafrika, men rejsen har i høj grad også hjulpet hende.

”Jeg arbejdede i en børnehave og derudover, så fulgte jeg en socialrådgiver to gange om ugen. I de to første uger arbejdede jeg faktisk på et dyrereservat, men det var mere lidt for sjov og for at prøve noget helt nyt. Det var socialrådgiverjobbet, der virkelig trak i mig. Før jeg tog af sted, var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg ville, men jeg kan mærke, at det jeg har lært i Cape Town har styrket min tro i, at det er det rigtige for mig at begynde på socialrådgiveruddannelsen efter sommerferien. Man kan ikke undgå at få stor indsigt i en masse af de problemer, som er i Cape Town med blandt andet stoffer, alkohol, apartheid og racisme – så det var både lærerigt på den hårde måde, men også utrolig spændende,” siger Sofie Pennestri, der under sit sabbatår har været frivillig i Sydafrika i næsten fire måneder.

Tættere på drømmen

”På skolen fungerede jeg som lærerens assistent, så jeg medvirkede til at holde ro i klassen og hjælpe eleverne med deres opgaver. Der var sjældent brug for megen hjælp på skolen, så derfor syntes jeg også, det var mere spændende at følge socialrådgiverne. Her kørte vi gerne rundt og samlede børn op forskellige steder i byen, der kom fra trange kår, og så lavede vi en række forskellige ting med dem, så de blev stimuleret en lille smule og ikke kun så den fattige del af byen. Vi kunne f.eks. tager i parker, se udsigten fra Table Mountain eller tage i svømmehallen. Vi fik faktisk et hold startet, hvor vi forsøgte at lære dem at svømme – jeg tror det var godt for dem at opleve noget andet, da de virkelig kom fra nogle svage steder i byen. Dyrereservatet var som sagt helt for sjov, og her tjekkede vi hegnene, fældede træer, slog græs og så boede vi på reservatet alle dagene, så vi havde jo muligheden for at se mange af dyrene helt tæt på. Det også en virkelig fed oplevelse!”

I og uden for Cape Town

”I Cape Town boede jeg i et lille hus, hvor der var omkring 30 frivillige. Jeg boede på et seksmands-værelse, hvilket måske var lidt trængt, men man kan lære at leve med mange ting, og det var faktisk superhyggeligt. Man kommer rigtigt tæt på de her mennesker, og alle er jo indstillet på at få det bedste ud af deres ophold, så der er heller ikke nogen, som føler sig udenfor. Der var også en stor stue og et køkken, så man kunne jo gøre ligesom, man havde lyst til. Cape Town er en kæmpe storby, som rummer utrolig mange muligheder for turister, så vi havde selvfølgelig nogle festlige aftener – vi besøgte nogle udendørs biografer og var på café. Jeg har tidligere besøgt Uganda, så jeg blev faktisk overrasket, da jeg så, hvor veludviklet Sydafrika er på nogle punkter – altså man kan ikke lave noget herhjemme, som man heller ikke kan i Sydafrika. Derfor skal unde sig selv at tage ud og se nogle af de townships, der ligger uden for Cape Town. Ikke fordi det er pænt, men fordi man ikke rigtigt har fornemmelse af, hvordan landet egentlig hænger sammen, hvis man ikke ser dem.

 

Du kan se flere billeder her

72883_10203186021870345_2047947104_n