Sofie Kragelund

Sofie havde aldrig undervist en klasse før. Hun havde heller aldrig ført en samtale på spansk. Det blev der vendt op og ned på i Cusco.

”Peru var landet, hvor mine interesser mødtes. Her kunne jeg undervise som volontør på en skole og lære at tale spansk, hvilket næsten er uundgåeligt, når man vælger at bruge seks måneder i den peruvianske bjergby, Cusco. Målet med selve rejsen var blandt andet at lære et fremmedsprog fra scratch – og jo, den er god nok, jeg kunne ikke et ord spansk, da jeg ankom til Peru. Det kastede en hel del sproglige udfordringer af sig, når jeg skulle undervise første til sjette klasse i engelsk og idræt. Den største udfordring lå i, at der hersker en ligegyldighed omkring det engelske sprog, fordi alt i Peru foregår på spansk. TV-serier og film er synkroniseret og oversat, musikken er sunget på modersmål, og alle taler spansk til hinanden og kaster sig sjældent ud i en engelsk samtale. Det kunne virkelig mærkes. Både fordi mine elever var umotiveret, men også fordi, jeg var nødsaget til at lære spansk for at kunne forstå, hvad der skete omkring mig,” udtaler Sofie Lundqvist Kragelund.

Umotiverede unger

”Jeg underviste fra tidlig morgen til middag i idræt ude ved sportsarenaen. Denne morgenidræt skulle forstås som et ekstra tilbud til skolens elever, og jeg tror virkelig, at alle benyttede det. Der var run på i fire timer. Efter frokost fungerede jeg som assisterende engelsklærer helt frem til aftensmadstid – og det var her, at mange af de sjove udfordringer blev født. Engelsklæreren og jeg måtte tænke i kreative baner for at gøre engelskundervisningen appetitlig og interessant. Vi måtte ofte ty til ordlege og bingo-spil, så de uniformerede elever kunne interagere med hinanden over de engelske gloser og blev underholdt samtidig. Derudover hjalp jeg også læreren med at rette opgaver, som blev afleveret i kladdehæfte, og planlægge kommende klassetematikker. Skolen havde modsat mange danske folkeskoler næsten ingen lærebøger, så derfor var det faglige niveau i praksis og teori meget op til lærerens egne ambitioner og forventninger til eleverne. Det gav en god portion frihed, men det affødte også personlige krav til, at det man havde med til dagens undervisning faldt i ungernes interesse. – Man skal i øvrigt ikke være bange for at foreslå nogle ændringer i undervisningen. Ofte er læreren glad for inputs.”

Rugbrød, elektronik og toiletter

”Jeg boede i en lejlighed med skiftende roomies, som kom og gik. Modsat dem så boede jeg der i et halvt år, og det gjorde, at jeg fik atmosfæren, den spændende kultur og de gode menneskers historier helt ind under huden. Jeg lærte nogle af de lokale peruvianer fra byen at kende, og når tankerne danser tilbage til Cusco, så savner jeg disse mennesker, som på en måde udgjorde min hverdag. Mens jeg var i Cusco savnede jeg derimod rugbrød, funktionelle elektronikapparater og ordentlige toiletter. Jeg går ud fra, at man ikke kan få det hele på én gang. Men, heldigvis så fik jeg dét, som jeg ville: Et flydende og næsten fejlfrit spansksprog. Desto mere spansk jeg kunne forstå, jo sjovere blev det. Så man skal ikke vride mange hjerneceller for at finde ud af, at jeg havde det sjovest de sidste måneder af mit ophold. Når man booker rejsen gennem Save A Heart, får man muligheden for at tage spanskundervisning, når man ankommer. Det er seriøst en god idé! Jeg var faktisk så glad for det, at jeg forlængede min undervisningsperiode og deltog i to ekstra forløb; et midt på rejsen og et til allersidst. Jeg kunne tydeligt mærke forbedringerne for hver gang – og det er altså fedt at pakke kufferten med en succesoplevelse, inden man stikker næsen hjemad.”