”Jeg greb min praktik i Ernæring og Sundhed på UCSJ an på en lidt atypisk måde. Jeg tog til Vietnam i to måneder for at give praktikperioden et tværkulturelt touch og samtidig få chancen for at formidle min viden omkring Nutrition and Health til eleverne på en skole. Efter nogle vejledninger på UCSJ fandt jeg frem til, at et projekt i Vietnam ville være passende for min situation. Elever før mig har været på lignende praktikrejser, og vores universitet havde udelukkende gode erfaringer med Save A Heart som samarbejdspartner. En rum tid efter sad jeg på flyet mod Hanoi. Den vietnamesiske skole, som jeg arbejdede på, oprettede et såkaldt Sundhedsfag, hvor jeg i 4-5 timer dagligt underviste de lidt ældre børn i hvilke madvare, der er gavnlige for kroppen, og hvilke man bør undgå. Ligesom folkene før mig, så kan jeg kun rekommandere Vietnam til andre studerende. Det er et land fyldt med venlighed og forståelse – og er bestemt hele rejsen værd,” fastslår Sofie Perti.

”I forbindelsen med min praktik havde jeg nogle mål, som var forudsætning for en vellykket praktikopgave. Mine var blandt andre, at jeg gerne ville lære eleverne om ernæringsrigtige måltider. De informationer, som jeg gav børnene, var naturligvis kogt ned til et koncentrat, som gjorde det letforståeligt og præcist. Vi talte om vitaminer, mineraler, kulhydrater, fedtkilder og proteiner, men på et meget lavt niveau, sådan at alle kunne være med. Med denne viden, som de fik præsenteret, kreerede vi små tallerkener med forskellige ernæringstyper, som er gode for helbredet. Den store øvelse for mig lå helt klart i, at jeg skulle formidle den viden, jeg havde – på letbegribeligt engelsk – overfor nogle børn, som aldrig havde skænket kostaspekter én eneste tanke. Da faget var totalt nyt, så havde jeg heller ikke noget undervisningsmateriale at støtte mig opad, så jeg måtte researche lidt på Sundhedsstyrelsens ernæringsråd og skalere det til en vietnamesisk kostmodel, så det gav en smule mening for eleverne. Herhjemme spiser vi f.eks. meget mere brød, hvor vietnamesernes primære kulhydratkilde kommer fra ris – sådan noget skal man jo lige have med i overvejelserne, inden man stiller sig op foran tavlen og præsenterer en kostplan baseret på danske præmisser.”

”De sidste to uger af mit ophold havde min undervisning et tema om tænder. Mange af elevernes tandhygiejne er ikke særlig god, så derfor var det oplagt at tale med dem om, hvilke madvare der styrker emaljen, og hvilke der giver huller. Interessen for min undervisning var i løbet af mit ophold spredt sig til mere end blot eleverne, for inden jeg skulle hjem, blev jeg spurgt om, jeg ville holde et foredrag for hele lærerstaben. Jeg accepterede. Det var sindssygt nervepirrende at fremlægge for over 100 voksne, men jeg klarede den selvfølgelig – det gør man jo altid. Jeg fik rigtigt god feedback på mit oplæg, og de sagde, at de ville tænke over nogle af mine forslag, som blandt andet gik ud på lidt mere variation i skolekantinen. Om det nogensinde bliver implementeret, finder jeg nok aldrig ud af. Men jeg fandt ud af, hvor givende det er for éns egen faglige forståelse at formidle det, man selv har lært en gang. Dermed bliver man bekræftet i, at de teorier, man har lært ikke er røget i den mentale papirkurv, men stadig ligger gemt inde på harddisken et sted – og stadig er anvendelige.”