Silje, Socialrådgiver

s113

Uganda – landet med den unge befolkning og hvor mange ildsjæle yder en stor indsats.

Silje Schmidt Simonsens hjerte har altid banket for de svage og udsatte i samfundet – og ikke mindst for de, der findes rundt om i verden. Til daglig arbejder hun som socialrådgiver med udsatte børn og unge i Varde kommune, men i en periode har hun også arbejdet i Australien med voldsramte børn, kvinder og mænd. På en turistrejse i foråret til Kilimanjaro i Tanzania besøgte Silje et børnehjem. Opildnet af inspiration fik hun lyst til at vende tilbage til Afrika på et tidspunkt, nu i egenskab af frivillig. Hun var så heldig at komme i kontakt med Save A Heart – by Committing Yours. Efter nøje eftertænksomhed og råd faldt valget på Uganda, fordi landet syntes spændende. Her var en oplagt chance for at lære kulturen og den lokale befolkning at kende på nærmeste hold.  ”Jeg syntes, landet forekom fattigere end mange andre afrikanske lande, og jeg mente, jeg kunne bruge min uddannelse godt her og bidrage med mine erfaringer fra mit daglige arbejde i Varde kommune”.

”Det var lidt af en tilfældighed, at jeg valgte at rejse med en organisation, hvor jeg kom til at bo hos en ung værtsfamilie i Mbiko, ca. 15 minutters taxakørsel fra min arbejdsplads på børnehjemmet i Jinja. Når jeg tænker over det, var det et ret spontant valg at tage så hurtigt til Afrika igen, men det flaskede sig rigtig godt. Værtsfamilien, gjorde alt, hvad der stod i deres mangt for at hjælpe andre.  De tog mig med ud for at se, hvordan befolkningen boede og levede, så jeg selv kunne danne mig et førstehåndsindtryk. Det var meget inspirerende, og vi havde mange gode samtaler under mit ophold”.

Hos værtsfamilien boede i alt fem frivillige, hvoraf 2 var udstationeret på samme børnehjem som Silje. Det var godt at have andre at sparre med i det daglige arbejde på hjemmet for børn mellem 3 måneder og 5 år, og der var rigeligt med opgaver at tage fat på. ”Når vi kom om formiddagen, gav vi dem morgenmad og hjalp dem på potten. Vi legede og tegnede med børnene, sang og slog på dunke, så de kunne lære rytme.  Senere badede vi de små. Det blev en af mine favoritrutiner. Til frokost var vi med til at give dem mad, og bagefter hjalp vi dem i tøjet og puttede dem til deres middagslur”.

”Små børn har ingen filter, og det var rørende, når de løb os i møde med deres udelte begejstring for at se os. Det var en ren fornøjelse at være sammen med dem. For at give dem lidt mere spræl i hverdagen, malede vi deres grå stole og borde og gynger i glade farver, og satte navneskilte på deres senge, så de kunne få fornemmelse af at have lidt privatliv. Personligt ville jeg gerne sætte et fingeraftryk og bilder mig selv ind, at knus og sjov var med til at give noget helt specielt til de enkelte børn”.

Jeg må også tage hatten af for mine kolleger i Varde kommune. Mens jeg var i Uganda, havde de samlet over 3600 kr. sammen, som de sendte ned til mig. For de penge kunne jeg købe forskellige medikamenter, som børnene så stærkt havde brug for; legetøj, sæbe, dukker, bolde og tavler med kridt til børnene i pre school.  Lego havde endvidere sponsoreret 9 kg legoklodser til børnenes udelte jubel”.

Den største oplevelse, Silje fik af opholdet, var at blive taget så godt imod af befolkningen. Venligheden, opmærksomheden, de glade ansigter og umiddelbarheden gjorde det nemt for Silje at føle sig hjemme. ”Jeg er klar til at tage tilbage igen – også samme sted. Næste gang vil jeg dog søge orlov først. En måned er næsten for kort tid at være på børnehjemmet. Det knuste næsten mit hjerte at skulle hjem. Det føltes, som om jeg lige var ankommet. ”

”Når jeg reflekterer over opholdet, kan jeg se, at en af de store udfordringer, som befolkningen står over for er, at de har store intentioner om at udvikle og gøre fremskridt, men at få implementeret og udført de opgaver, de har sat sig for, forekommer dem svært. Her kommer vores erfaringer fra den vestlige verden os til gode, når vi som frivillige øser af vores handlekraft”.

En af de ting, Silje fik gennemført på sin tur til Uganda var at blive sponsorship koordinator. Hun vil gerne gøre andre opmærksomme på, hvordan børnene har det i Uganda, og derfor har hun etableret et tæt samarbejde med en organisation, der er yderst engageret i at hjælpe forældrelæse og sårbare børn og i særdeleshed folk, der er berørt og smittet med hiv/aids, i et forsøg på at finde sponsorer til børnene. ”Som sponsor kan man være med til at gøre en reel, mærkbar forskel i livet for et af disse børn ved at hjælpe dem til at komme i en bedre skole, sørge for de har mad, får lægebehandling ved sygdom og har muligheden for at slippe for mange bekymringer i deres hverdag”.

”Jeg kan kun opfordre andre til at prøve sig selv af med at være frivillig. Tag af sted, åben hjertet, nyd opholdet med alle de oplevelser, der følger med. Lad være med at udelukke nogen. Det er en del af et menneskes livserfaring. Man lærer at sætte pris på hverdagen og de goder, vi tager for givet. Jeg har også fået mange nye venner. F.eks. mailer jeg ofte med min værtsfamilie og glæder mig allerede nu til at se dem igen.  Så alt i alt – en berigende oplevelse!”

Af: Pianna Liv Larsen

Nye_bolde
Mit_ynglings_billede_fra_hele_turen
s2