Vi boede hos en lokal familie, et par i 30’erne som havde mulighed for at indlogere 14 personer. Parret har en organisation hvor de hjælper børn til at få skole gang og meget andet, ved at arrangere sponsorer til børnene, dette gav os mulighed for at se en landsby og hvordan folk med meget få ressourcer kan få en hverdag til at fungere og hvordan de bor. Vi boede i et stort hus hvor der ”det meste af tiden” var (koldt) vand og el og et toilet, dvs. ren luksus.

At bo hos denne familie gav os et indblik i hverdagen i Jinja, men det gav os også muligheden for at lærer noget om traditioner, skikke og kulturen i sig selv. Parret var meget venlige og gav os en introduktion hvor vi fik mulighed for at lærer lidt om deres kultur, men også en hjælp til hvordan vi kunne undgå at blive snydt, da man i Uganda ikke har faste priser på noget som helst. Vi fik også muligheden for at deltage i et bryllup hvilket var en kæmpe oplevelse og udfordring, da vi selvfølgelig skulle deltage så meget som muligt. Dvs. lige fra at iføre os en gomesi (national dragt) og til at danse foran omkring 600 mennesker.

Vi var generelt trygge ved at færdes i Uganda, selvom der konstant var øget opmærksomhed på os, hvilket godt kan være lidt overvældende i starten. Når vi gik ude på gaden blev der råbt ”Musungo” hvilket betyder ’rig hvid mand,’ men det lærte man sig til at ignorere. Børnene kom og ville holde en i hånden, hvilket egentligt var meget sødt . Selv om vi følte os rimeligt trygge ved at færdes i byerne, skulle man alligevel huske på at det er et meget fattigt land med massere af korruption og kriminalitet, så man skulle forsøge så meget muligt at falde ind og ikke have tasken på ryggen. Vi oplevede heldigvis ingen ubehagelige ting og de fleste er meget imødekommende og venlige.

Vi havde nogle weekender hvor vi kunne være turister i Uganda og se noget af kulturen og hvilke ting de havde at byde på. Vi var ude og sejle på Nilen, hvilket var rigtig flot.
Vi var også ude og ride, hvor vi så Nilen og red igennem en landsby, det var lidt sjovt og anderledes at prøve.

Vi var af sted i praktik i 3 uger og i løbet af de tre uger var vi på to forskellige afdelinger. Vi startede på Neonental afdelingen, som blev kaldt ”special care unit.” Afdelingen bestod af 1-2 færdiguddannede sygeplejersker og så var der på det tidspunkt vi var der, en del sygeplejerske studerende. De studerende var næsten lige startet på uddannelsen, men alligevel gav de medicin, målte værdier og skrev journaler, på trods af at de ikke havde nogen ide om hvad de gik og lavede.

Et eksempel på dette var at vi gik rundt og kiggede i babyernes journaler, hvor vi opdagede at nogle af de målinger de studerende havde noteret enten var helt fatale for barnet eller også var det en fejlmåling, vi spurgte om nogen havde handlet på disse målinger, hvor en studerende fortalte os at hun slet ikke vidste hvad de målinger betød. Det var frustrerende at se at de gik og lavede vigtige målinger eller gav vigtig medicin uden at have nogen som helst anelse om hvad de lavede!

Vi fik en lille introduktion da vi kom til afdelingen hvor de fortalte at hygiejne var meget vigtigt på denne afdeling, hvilket vi godt kunne lide at hører, dog var det til tider lidt svært at se. Forældrene havde ikke lov til at være hos deres små babyer hele tiden og skulle for det meste sidde udenfor, da sygeplejerskerne synes de var i vejen og ikke var til nogen gavn uden for spisetiderne. Vores opgave bestod meget i at trøste børnene og yde omsorg for børnene, da dette ikke var noget man gjorde særlig meget i. Vi fik også muligheden for at give medicin, måle værdier på børnene, vi var med til et sundhedstjek, og prøvede at hjælpe mødrene til at amme rigtigt.

Det var utrolig spændende, men dagene kunne også godt blive lidt lange da det varierede meget hvor travlt der var på afdelingen og meget af tiden lavede sygeplejerskerne ingen ting. Tingene går meget langsomt og effektivitet er ikke i højest prioritet, så det er meget anderledes i forhold til hvad vi kender derhjemme.

Efter de første 2 uger skiftede vi, så vi kom hen på børnehospitalet. Her var der forskellige afdelinger hvor vi valgte at være på afdelingen for underernærede, på akut afdelingen og ved sundhedstjekket hvor det var muligt at hiv teste, at tage målinger på børnene inden læge besøg og vaccinere. Det var nogle rigtig spændende uger, men også uger vi aldrig vil glemme!

Vi havde fået tilsendt sutter og hjemmelavede bamser til børnene hjemme fra, hvilket var til stor glæde for børnene. Det var ikke alle sygeplejerskerne der synes godt om at vi gav børnene sutter, men når man kunne se hvad det gjorde ved børnene var det det hele værd!

Det har været en kæmpe oplevelse med spændende, sjove og udfordrende oplevelser som vi begge vil huske for altid. Uganda er et spændende land, der er meget forskellig fra Danmark og man får derfor et indblik i en helt anden kultur, som man ellers ikke ville have fået muligheden for på samme måde. Vi har lært at være åbne overfor nye muligheder og lært at sætte pris på det danske sundhedssystem. Vi har lært at der er kæmpe forskel på kulturer og hvordan dette påvirker sundhedssystemet og sygeplejen, hvilket også vil kunne hjælpe os i mødet med andre kulturer i det danske system.

Vores råd er: KOM AFSTED

Tak til skolen for at give os denne mulighed og tak til Save a Heart for at gøre denne tur mulig for os!