Sascha og Kathrine, Sygeplejerske

I forbindelse med vores studie havde vi den unikke mulighed for at komme på udveksling. Vi havde begge drømmen om at komme ud og se sygeplejen i et andet perspektiv og komme på udveksling og derfor besluttede vi os for at tage af sted. Vi ønsker med dette rejsebrev at inspirere andre til at gribe chancen når den er der, for et spændende og uforglemmeligt praktikophold i udlandet. I samarbejde med Save a Heart planlagde vi selv vores rejse ud fra de krav som skolen havde til vores ophold. Save a Heart fungerede som koordinator for det praktiske i forhold til alt det praktiske dernede og så fandt vi selv flybilletterne.

At bo hos en lokal familie

Vi boede hos en lokal familie, et par i 30’erne som havde mulighed for at indlogere 14 personer. Parret har en organisation hvor de hjælper børn til at få skole gang og meget andet, ved at arrangere sponsorer til børnene, dette gav os mulighed for at se en landsby og hvordan folk med meget få ressourcer kan få en hverdag til at fungere og hvordan de bor. Vi boede i et stort hus hvor der ”det meste af tiden” var (koldt) vand og el og et toilet, dvs. ren luksus.

At bo hos denne familie gav os et indblik i hverdagen i Jinja, men det gav os også muligheden for at lærer noget om traditioner, skikke og kulturen i sig selv. Parret var meget venlige og gav os en introduktion hvor vi fik mulighed for at lærer lidt om deres kultur, men også en hjælp til hvordan vi kunne undgå at blive snydt, da man i Uganda ikke har faste priser på noget som helst. Vi fik også muligheden for at deltage i et bryllup hvilket var en kæmpe oplevelse og udfordring, da vi selvfølgelig skulle deltage så meget som muligt. Dvs. lige fra at iføre os en gomesi (national dragt) og til at danse foran omkring 600 mennesker.

Vi var generelt trygge ved at færdes i Uganda, selvom der konstant var øget opmærksomhed på os, hvilket godt kan være lidt overvældende i starten. Når vi gik ude på gaden blev der råbt ”Musungo” hvilket betyder ’rig hvid mand,’ men det lærte man sig til at ignorere. Børnene kom og ville holde en i hånden, hvilket egentligt var meget sødt . Selv om vi følte os rimeligt trygge ved at færdes i byerne, skulle man alligevel huske på at det er et meget fattigt land med massere af korruption og kriminalitet, så man skulle forsøge så meget muligt at falde ind og ikke have tasken på ryggen. Vi oplevede heldigvis ingen ubehagelige ting og de fleste er meget imødekommende og venlige.

Vi havde nogle weekender hvor vi kunne være turister i Uganda og se noget af kulturen og hvilke ting de havde at byde på. Vi var ude og sejle på Nilen, hvilket var rigtig flot.
Vi var også ude og ride, hvor vi så Nilen og red igennem en landsby, det var lidt sjovt og anderledes at prøve.

Hospitalet

Vi var af sted i praktik i 3 uger og i løbet af de tre uger var vi på to forskellige afdelinger. Vi startede på Neonental afdelingen, som blev kaldt ”special care unit.” Afdelingen bestod af 1-2 færdiguddannede sygeplejersker og så var der på det tidspunkt vi var der, en del sygeplejerske studerende. De studerende var næsten lige startet på uddannelsen, men alligevel gav de medicin, målte værdier og skrev journaler, på trods af at de ikke havde nogen ide om hvad de gik og lavede.

Et eksempel på dette var at vi gik rundt og kiggede i babyernes journaler, hvor vi opdagede at nogle af de målinger de studerende havde noteret enten var helt fatale for barnet eller også var det en fejlmåling, vi spurgte om nogen havde handlet på disse målinger, hvor en studerende fortalte os at hun slet ikke vidste hvad de målinger betød. Det var frustrerende at se at de gik og lavede vigtige målinger eller gav vigtig medicin uden at have nogen som helst anelse om hvad de lavede!

Vi fik en lille introduktion da vi kom til afdelingen hvor de fortalte at hygiejne var meget vigtigt på denne afdeling, hvilket vi godt kunne lide at hører, dog var det til tider lidt svært at se. Forældrene havde ikke lov til at være hos deres små babyer hele tiden og skulle for det meste sidde udenfor, da sygeplejerskerne synes de var i vejen og ikke var til nogen gavn uden for spisetiderne. Vores opgave bestod meget i at trøste børnene og yde omsorg for børnene, da dette ikke var noget man gjorde særlig meget i. Vi fik også muligheden for at give medicin, måle værdier på børnene, vi var med til et sundhedstjek, og prøvede at hjælpe mødrene til at amme rigtigt.

Det var utrolig spændende, men dagene kunne også godt blive lidt lange da det varierede meget hvor travlt der var på afdelingen og meget af tiden lavede sygeplejerskerne ingen ting. Tingene går meget langsomt og effektivitet er ikke i højest prioritet, så det er meget anderledes i forhold til hvad vi kender derhjemme.

Efter de første 2 uger skiftede vi, så vi kom hen på børnehospitalet. Her var der forskellige afdelinger hvor vi valgte at være på afdelingen for underernærede, på akut afdelingen og ved sundhedstjekket hvor det var muligt at hiv teste, at tage målinger på børnene inden læge besøg og vaccinere. Det var nogle rigtig spændende uger, men også uger vi aldrig vil glemme!

Vi havde fået tilsendt sutter og hjemmelavede bamser til børnene hjemme fra, hvilket var til stor glæde for børnene. Det var ikke alle sygeplejerskerne der synes godt om at vi gav børnene sutter, men når man kunne se hvad det gjorde ved børnene var det det hele værd!

Zanzibar

Efter vi havde været i Uganda i 3 uger afsluttede vi vores tur på Zanzibar. Her boede vi på hotellet Savanna and Ocean. Det er et hotel der ligger ved siden af den danske højskole på Zanzibar og derfor er der også en masse danskere på hotellet. Det var lige som vi kunne forestille os at et paradis ville være. Sand over det hele, strande med helt blåt vand og sol hele dagen. Det var noget af en kontrast til det vi havde oplevet i Uganda, men det hele var med til at gøre turen fantastisk.

På Zanzibar var vi på båd tur til ’Prison island’ hvor vi så kæmpe skildpadder og snorklede over koralrev, hvilket klart kan anbefales!

Gode rejse råd/pakkeliste:

  • Medicin imod diarre og forstoppelse, smertestillende, myggespray, allergipiller, youghurt-piller, malaria piller, håndsprit, handsker, vådservietter, plaster
  • Dollars – de store dollar sedler, hvis man skal veksle til shillings
  • Vaccinationskort, pas, dankort
  • Papirer med vigtige numre, adresser osv.
  • Lommelygte
  • Kamera
  • Mavebælte taske
  • en taske der kan hænge i siden, man kan have lidt større ting i
  • Sim-kort kan købes i Uganda, da det er meget dyrt at bruge egen telefon
  • Ekstra klipklapper, da det ofte er meget beskidt i huset
  • Tynde langbukser til praktik og hvis man skal noget
  • Vaskepulver
  • Bleer, sutter, små hatte, vådservietter, stof bleer. – som man kan aflevere til forældrene, da det er disse ting børnene faktisk får noget ud af. Det er begrænset hvor mange af donationerne til sygehuset der går til afdelingen, og de fleste af de ting vi havde med blev bare lagt væk eller ind på kontoret, hvilket er ærgerligt.

Konklusion

Det har været en kæmpe oplevelse med spændende, sjove og udfordrende oplevelser som vi begge vil huske for altid. Uganda er et spændende land, der er meget forskellig fra Danmark og man får derfor et indblik i en helt anden kultur, som man ellers ikke ville have fået muligheden for på samme måde. Vi har lært at være åbne overfor nye muligheder og lært at sætte pris på det danske sundhedssystem. Vi har lært at der er kæmpe forskel på kulturer og hvordan dette påvirker sundhedssystemet og sygeplejen, hvilket også vil kunne hjælpe os i mødet med andre kulturer i det danske system.

Vores råd er: KOM AFSTED

Tak til skolen for at give os denne mulighed og tak til Save a Heart for at gøre denne tur mulig for os!

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark