Ragnhild Dam

I løbet af Ragnhilds Sabbatår rejste hun sam-men med sin veninde til Ghana for at arbejde med deres store passion – nemlig børn.

”Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil endnu. Men jeg elsker børn og idéen om frivilligt arbejde, så det var meget klart for mig, at jeg skulle udenlands efter gymnasiet. Jeg fandt Save A Heart sammen med en af mine veninder, og sammen besluttede vi at tage til Ghana. Børnehjemsprojektet i Ghana tiltalte os, fordi Ghana i modsætning til mange andre afrikanske lande har været politisk stabilt i nogle år nu. Så det var vel egentlig et spørgsmål om sikkerhed og at føle sig tryg. Vi var af sted i to måneder, og den tidsperiode syntes vi var rigtig passende. Hvis man kun er volontør i en måned, så når man dårligt nok at sætte benene ud af flyveren, før man skal hjem igen. Modsat, så er tre måneder måske lidt for lang tid. Så jeg tror vi fandt en gylden mellemvej,” Siger 19-årige Ragnhild Aleksandra Dam fra Herning.

Med trotro til Mole

”Jeg blev utrolig fascineret af denne her måde at rejse på, og jeg kunne sagtens gøre det igen. Det giver så meget. Man oplever og lærer på en helt anden måde, fordi man bor hos en lokal værtsfamilie og arbejder på de indfødtes præmisser. Det gør, at man kommer endnu tættere på børnene og føler sig værdsat. Vi snakkede ikke meget med værtsfamilien, da vi havde vores eget værelse i denne hesteskoformede bygning. Der boede til gengæld en ung lokal fyr, som ofte havde sine venner på besøg, og de var gode til at vise os rundt og tage os med på weekendture. Vi kørte blandt andet til Mole National Park med en trotro, som vi havde lejet for bedre at kunne komme rundt og se aberne, vildsvinene, fuglene og alle de andre vilde dyr.”

3 kroner for en taxa

”Vi arbejdede på et børnehjem, hvor børnene var mellem nul og fem år. Vi var typisk nede ved de helt små. Vores fornemmeste opgave var at give børnene opmærksomhed og omsorg, så de ikke sad oppe i deres seng hele dagen. De ansatte mamma’s på stedet var der mest for at give dem mad og bade dem – det hjalp vi også med en gang imellem. Derudover så gik arbejdsgangen gerne med mere huslige eller praktiske opgaver – som at vaske tøj, hænge det op og lignende. Vi tog en taxa til og fra børnehjemmet hver dag, hvilket tog 15 minutter og kostede omtrent tre kroner. Børnehjemmet lå i nabobyen Mampong. Vi boede selv i en lille landsby ved navn Nsuta, som ligger ca. to timers kørsel fra Kumasi, som er Ghanas andenstørste by. Nsuta var meget hyggelig og charmerende, men den havde ikke så meget at byde på. Så vi arrangerede ofte ture væk derfra i weekenden. Priserne er ikke specielt høje i Ghana, så det kan sagtens lade sig gøre.”

Noget for sig

”Alt i alt så har opholdet været en meget berigende oplevelse. Det giver utroligt meget at være til stede for nogle børn, når forældrene ikke selv har mulighed for det. Du giver meget af dig selv, men du får meget, meget mere igen. Netop derfor synes jeg, at frivilligt arbejde er så lærerigt. Børnene var helt klart en oplevelse i sig selv. Men også dét her med at arbejde i et helt andet land under helt andre forhold er virkelig også noget for sig.”

Du kan se flere billeder her