”Til hverdag læser jeg til fysioterapeut i Aarhus. Opholdet i Moshi, Tanzania var egentlig ikke nogen praktik, men et ganske frivilligt ophold, som kunne supplere uddannelsen lidt. Min ven, som jeg rejste med, fandt den oplagte mulighed gennem Save A Heart, hvor vi arbejdede som volontører på 2 centre à 4 uger. Vi boede på et geusthouse i Moshi, sammen med interessante mennesker fra hele verden, der alle arbejdede frivilligt med forskellige ting, og vi arbejdede selv lidt uden for byen,” siger Ninna Plougstrup.

”Vi fik en del af ud arbejdet og opholdet. Rent bogligt og teoretisk lærer man mere i skolen, men jeg blev en del stærkere i patientkontakt, samt kulturelle og etniske forskelle imellem patienter. På grund af sprogbarrieren, så bliver man meget klog på, hvordan man skal agere i forskellige sammenhænge, netop fordi vi både håndterede kristne og muslimske patienter. Som sagt så var vi på to forskellige centre. Det første var lidt for stor en udfordring for os. Det arbejde vi skulle udføre stemte simpelthen ikke overens med, hvor langt vi var nået på studiet. Heldigvis havde det andet sted en engelsktalende centerleder, der kunne fortælle os om de handicappede børns problemer og tilbyde passende arbejdsopgaver. Børnene lider typisk af downs syndrom eller er udviklingshæmmede på den ene eller anden måde. Vi arbejdede dog mest med dem, der var stærkt handicappede og havde brug for fysioterapeutisk assistance.”

”Det vigtigste vi gjorde på centrene var vel egentlig at hjælpe børnene med at spise – og at lære dem det. Da børnene var svært handicappede, tog dette ofte meget lang tid. Der var også skrevet nogle guidelines eller idéer til aktiviteter, man kunne lave med børnene. Nogle dage gik også bare med at lege med dem og gå nogle ture. Mange af de træningsteknikker, som de anvender på centret, vil vi måske kalde for gammeldags eller forældede. Men rent faktisk så er det jo utrolig anvendeligt at lære, hvordan man også kan udøve fysioterapi med få ressourcer og uden moderne redskaber. Man bliver tvunget ud i at opfinde nye træningsmetoder, så man bliver en del bedre til at tænke ud af boksen.”

”Arbejdsdagene forløb fra kl. 09-13, så vi havde jo en masse fritid. Den tid brugte vi gerne på vores hostel, hvor vi hyggede os med de andre gæster – spillede volley, dart, lavede frokost og aftensmad. Moshi er faktisk en rimelig stor by, så der var også en del muligheder for at gå i byen eller tage på restaurant. Der er mange, der siger, at det ikke er sikkert at færdes uden for efter mørkets frembrud. Vi oplevede absolut ingenting! Så længe man tager sine forholdsregler: Tager en taxa i stedet for at gå, og går sammen i større flokke, så sker der intet. Størstedelen af dem, der boede på vores hostel benyttede sig af nogle af de weekendture, som de ansatte tilbød. Vi tog blandt andet på en safaritur, hvor vi sov i telt i fire dage ude i en nationalpark. Det var noget af en oplevelse at høre hyænegrin i mørket og vågne ved, at en hanelefant blokerede toiletterne og vandtanken. Det var en af de bedste oplevelser fra turen – og kan virkelig anbefales!”

Du kan se flere billeder her