Nicoline Eriksen

IMG_5601_2_490x270
Første gang jeg nævnte for mine forældre at jeg ville til Afrika og lave frivilligt arbejde var jeg kun 8 år. Nu er der gået 12 år og jeg har endelig fået opfyldt denne drøm.

Bo side om side med ghaneserne:

Min rejsemakker og jeg fik af vide ved ankomst at der ikke var plads ved værtsfamilien og derfor blev vi indkvarteret i en lille lejlighed midt i landbyen Nsuta. I starten var vi ærgerlige over dette, men efter kort tid blev vi venner med vores naboer, hvilket resulteret i lange samtaler på vores fælles tagterrasse, fællesspisning og vi tog endda i kirke sammen om søndagen. Det var en fantastisk måde at integrere sig på i lokalsamfundet. Vi oplevede at der ikke var vand i landsbyen i en hel uge, men heldigvis arbejdede vores nabo på en tankstation, hvor de havde en vandbeholder, så vi fik lov til at hente noget vand derfra på ægte afrikansk máner ved at bære vandspande på hovedet. Ved at bo side om side med de lokale kom vi med tiden til at føle os som vaskeægte ghanesere og jeg er meget glad for at vi boede i lejligheden.

Kulturen og den ubeskrivelige livsglæde:

Efter kort tid tilpasser man sig kulturen på trods af de kæmpe forskelle fra Danmark. At spise mad fra en plasticpose med fingrene, at råbe “shhhhh” når man skulle henvende sig til nogle, at vaske tøj i en lille balje med koldt vand, at tage selfies med fremmede fordi de aldrig har set et hvidt menneske før og ikke mindst at alle er så hjælpsomme og snaksaglige. Deres levestil er meget primitivt, men på trods af dette er Ghaneserne altid glade, positive og får det bedste ud af deres ellers barske levevilkår.

Udflugter og transporttid:

Når vi havde fri i weekenderne udnyttede vi det til at tage på udflugter. Jeg har blandt andet besteget et bjerg, fodret vilde aber, badet ved vandfald, besøgt Kumasi(andenstørste by i Ghana), været på Safari og set en masse elefanter på kort afstand. Min rejsepartner og jeg valgte at rejse gangs Ghanas kyst inden vi tog hjem og dette var også helt fantastisk! Det er ikke dyrt at komme på udflugter i Ghana, dog kan transporttiden være lang, da busserne først kører, når de er fyldt op.

Børnehjemmet:

Højdepunktet var uden tvivl arbejdet på børnehjemmet. Jeg arbejdede med de yngste børn, som var i alderen 0-2,5 år. En almindelig arbejdsdag bestod i nogle praktiske gøremål, som eksempelvis var at bade og made dem, men ellers var vores vigtigste opgave at give dem alt den opmærksomhed, som de normalt mangler. Det var fantastisk at kunne gøre, MEN de giver så ubeskriveligt meget mere igen og jeg vil aldrig nogensinde kunne give det tilbage, som de har givet mig! Da jeg blot skulle være på børnehjemmet i 8 uger, havde jeg besluttet mig for at jeg ikke skulle blive alt for knyttet til børnene, men jeg erfarede hurtigt at det var umuligt. De stjal mit hjerte på blot få dage og man knytter sig til dem, som var de ens egne. Det var utrolig svært at sige farvel til dem efter to måneders livsbekræftende arbejde. Det fantastiske er at børnene er i den alder, hvor de er ved at udvikle deres personligheder og det var fantastisk at have en indflydelse på dette og se den kæmpe udvikling de gennemgik i mens jeg var der.

En øjenåbner:

Det har været en fantastisk oplevelse og tiden gik alt for stærkt. Man lærer at leve på en helt anden måde i Afrika, end hjemme i Danmark. Efter noget tid lærte jeg at acceptere at der sjældent var elektricitet, at vi var nødt til at håbe på regnvejr for at få vand til bad, at det er normalt at gå til begravelse hver eneste lørdag og ikke mindst at der er vigtigere ting i livet end lange brusebade og dyre luksusting. Jeg kom hjem med et nyt syn på verden, en anden tilgang til materielle ting og ikke mindst et nyt livs perspektiv.
Screenshot_1(3)