Nanna Nørgaard

s__en

Efter et halvt år på arbejdsmarkedet rejste Nanna til Ghana som frivillig. Det var en særdeles go’ idé, da det bekræftede hende i noget ret så væsentligt.

”For nogle år tilbage var jeg i Tanzania med mine forældre, og der blev jeg overbevist om, at det var Afrika, jeg gerne vil bruge mit sabbatår på. Min rejsepartner og jeg havde overvejet flere afrikanske lande, men vi læste os frem til og fik at vide fra Save A Heart, at Ghana er et land i udvikling, og at det er noget mere sikkert at rejse rundt i som turist i modsætning til mange andre afrikanske lande. Og det var også dét, vi oplevede, mens vi rejste rundt. Vi følte os ikke på noget tidspunkt udsat, men vi følte, at der var en vis tryghed og sikkerhed omkring os, hvilket jo er lidt essentielt, når man er førstegangsrejsende uden forældre på et 12 ugers ophold,” udtaler Nanna Nørgaard, der søger ind på Folkesundhedsvidenskab til sommer.

Fra vandspand til brusebad

”Vi boede hos en værtsfamilie med nogle andre frivillige i en lille landsby. Der var ikke rigtigt noget at lave, hvor vi boede, så derfor tog vi ofte ind til Ghanas andenstørste by, Kumasi. Vi havde også fri fem dage midt i opholdet, hvor vi tog ned sydpå til Cape Coast, som er samlingspunkt for en masse frivillige. Det kan varmt anbefales, hvis man gerne lige vil opleve lidt andet. Vi boede på et rigtigt party-hotel, så her festede vi og slappede af om dagen med volontører fra hele verden. Det var også her vi besøgte Elmina Castle, som er et slot fra den portugisiske kolonitid, som var rigtigt spændende. Jeg synes i hvert fald, at man skal tage ned til Cape Coast, for der er masser af ting at lave, god stemning, hvide strande – og så er det bare rart at komme tilbage til en lidt mere civiliseret by, hvor man ikke bader i en spand og tisser i et hul.”

Nyfødte – og op efter

”Vores dagligdag på børnehjemmet bestod blandt andet i en række praktiske opgaver. Vi skulle skifte babyerne, vaske madrasserne og hænge sengelinnedet til tørre osv. Derudover så skulle vi give børnene alt den kærlighed, som de ansatte ikke havde tid til. Vi legede og spillede naturligvis med de ældre børn, men da der var babyer, som var helt ned til fire dage gamle, og de ansatte ikke forskelsbehandlede mellem dem og de ældre, så var vores opgave i høj grad at sikre de yngstes ve og vel. Der var vel nok 40 børn, hvoraf otte af dem var babyer. De ældre børn havde en lidt anden dagligdag, hvor der blev givet børnevenlig undervisning i den tilkoblede day care om eftermiddagen, og her hjalp vi også nogle gange børnene med at løse opgaver og lignende.”

Den rigtige hylde

”Undervejs blev jeg mere opmærksom på, hvor store problemer, der hersker rundt omkring i verden, og det bekræftede mig en smule i, at Folkesundhedsvidenskab er det rigtige for mig. Det gjorde mig klogere på, at mit studie måske skal have et mere globalt perspektiv. For når man ser de her små børn på børnehjemmet, hvor vi arbejdede som frivillige, så kan man tydeligt se, at de mangler nogle vitaminer og mineraler. Denne her underernæring kommer oftest til udtryk ved deres meget oppustede maver. Børnene fik jo noget at spise, men jeg tror sagtens, at der kan være plads til forbedringer.”