Mie, Ergoterapeut
Mie og Rikke tog til Phnom Penh på deres 13. modul for at arbejde på et børnehjem. Det var en kærkommen hjælp for de lokale og en personlig udvikling for de to studerende.
”Da Rikke og jeg valgte at rejse til Cambodja i seks uger var destinationen mest af alt tilfældig, men det var beslutningen bestemt ikke. Vi så det som en oplagt mulighed for at se noget af verden i modul 13, prøve ting af i praksis og erhverve ny erfaring under andre omstændigheder – inden vi var helt færdiguddannet som ergoterapeuter til sommer 2015. Inden afrejse vidste vi godt på forhånd, at det kunne være begrænset, hvor meget teoribaseret læring vi kunne få – helt afhængigt af, hvor vi tog hen. Derfor ville vi som minimum sikre os, at de folk vi kom ned til kendte til vores fag, og da Save A Heart har haft gode erfaringer med at sende ergoterapeuter til Cambodja, så måtte opholdet også have relevans for Rikke og jeg. Opholdet var uden tvivl relevant for vores uddannelse – den eneste ulempe var praktikperiodens korte længde. Vi kunne have opnået langt mere, hvis tiden tillod det.” udtaler Mie Tornhøj Jeppesen, der læser på Metropol i København sammen med sin rejsepartner, Rikke Lund Hansen.
Hårdt brug for arbejdskraft
”Opholdet i Phnom Penh styrkede os både personligt og fordrede os til at reflektere over, hvad vi kunne have gjort, hvis landet ikke var så ressourcefattigt. Rent lavpraktisk om vores arbejdsdag, så forløb den gerne fra kl. 08 til kl. 12. Herefter havde vi to timers pause, hvorefter vi igen arbejdede frem til kl. 16. Heldigvis blev vi fragtet til og fra vores ghuest house og børnehjemmet i tuktuk. Både Rikke og jeg selv arbejdede på en et børnehjem for handicappede børn og unge, hvor omkring 80 % af dem var spastisk lammede og kørestolsbrugere. Der var omkring 110 børn, hvor imellem der var mange forskellige diagnoser – nogle var fysiske og andre psykiske, f.eks. downs syndrom og autisme. Der var omkring 40 mamas eller hjælpere på stedet. Det lyder måske som mange, men rent faktisk så var der altid nok at lave. Mange af hjælpende var der udelukkende pga. én pårørende, hvilket gjorde, at der var en hel del, som ikke fik den opmærksomhed og omsorg, som man har brug for. Der var simpelthen for få i personalestaben i forhold til børnene. Så vores arbejde og tilstedeværelse blev virkelig værdsat.”
Derfor skal du tage af sted
”Vi rykkede os utroligt meget personligt og blev stærkere i reflektering. Jeg synes ikke, man skal tage til Cambodja, hvis man tror, at man ene og alene kan ændre hele ergoterapikulturen til noget mere effektivt og lære dem, hvordan man ’rigtigt’ skal gøre. Man skal derimod være ydmyg omkring det job, man får tildelt og hele tiden være nysgerrig efter at lære mere af dem. Det et råd som er vigtigt at have in mente, da Cambodja virker meget strukturløst og uden retningslinjer i forhold til Danmark, hvorfor nogle måske vil mene, at de ikke får nok fagligt ud af opholdet på seks uger. Alting tager lidt længere tid i Cambodja, derfor er et seks ugers ophold en dråbe i havet. Derfor synes jeg, at man skal rejse til Cambodja med følgende indstilling: Du skal ikke tage af sted for gøre en forskel for hele verden – men for at gøre en forskel for dig selv. Det er en personlig udvikling – men en god en af slagsen! Herhjemme passer jeg en kørestolsbruger, og efter min hjemkomst er jeg blevet hans yndling. Jeg må ubevidst være blevet klogere på, hvordan man gebærder sig i faget.”
.jpg)