Michael, NGO
Michael studerede i Danmark og arbejdede som frivillig på en NGO i Cambodja, da han i 12 uger forsøgte at forsikre farmernes fremtid.
”Jeg læser Økonomi på Københavns Universitet og har haft forskellige fag om udviklingsøkonomi – og i stedet for at tage en praktik, som ikke giver nogen ects-point på mit studie alligevel, så kunne jeg lige så godt kombinere det med et udlandsophold. Save A Heart hjalp mig med at finde netop det projekt, som matchede de ting, som jeg godt kunne have tænkt mig at lave i eventuel praktikperiode herhjemme. Så jeg tog af sted til Cambodja 12 uger! I Phnom Penh kom jeg til at arbejde på en NGO. Rent teknisk så gik jeg stadig på skole i Danmark, da jeg var tilmeldt to fag, som jeg fulgte online, men da KU ikke har noget krav om deltagelse, det vil sige fysisk tilstedeværelse, så kan man jo læse op, hvor man har lyst. På den måde fulgte jeg undervisningen i Danmark samtidig med at jeg bidrog til at cambodjanske landmænd økonomisk ville stå stærkere i fremtiden,” siger Michael Bauer-Schäfer.”
Den synkende skude
”Det primære produkt hos den organisation, hvor jeg arbejdede var bananchips. Råproduktet kom fra mange forskellige små landbrug, eller bananplantager, hvilket gjorde, at den enkelte farmer havde svært ved at konkurrere med de store producenters billige priser. Derfor forsøgte NGO’en at skabe en fælles pakning, distribution og salg for alle de små landbrugs bananer, sådan at de fortsat kunne dyrke deres afgrøder – og at alle landmændene tjente penge. Vi startede seks mand på samme dag, hvor direktøren i NGO’en forklarede in plenum, hvor de havde brug for hjælp og efterfølgende spurgte indtil vores færdigheder. Oprindeligt ville jeg gerne have arbejde med mikrofinans, men de søgte en som kunne nogle ting, som jeg desværre ikke havde prøvet før. Så det endte med, at jeg sammen med en anden frivillig skulle udvikle en forretningsplan. NGO’en var en synkende skude, som havde hårdt brug for at ændre økonomisk kurs – mere end vi først lige havde antaget.”
Lavpraktisk om NGO’en.
”Arbejdet foregik under meget fri rammer. Jeg boede i et stort fælleshus med andre frivillige, hvor meget af arbejdet foregik fra. Der var nemlig temmelig langt hen til NGO’en, som lå ude på landet, som vi kørte til med tuktuk omkring to gange om ugen. Arbejdet var fleksibelt, men derfor var der stadig deadlines, som skulle overholdes, og det respekterede alle til fulde. På vores indkvartering var der tre gratis måltider. Det gjorde, at vi kunne arbejde igennem uden at tænke på at skulle handle eller lave mad på et eller andet tidspunkt. Så efter morgenmaden gik vi i gang, hvilket gav en arbejdsdag fra 09-17, hvor der naturligvis herskede frihed under ansvar, og hvor der også var tid til at tage en pause.”
Masseproducenten og den lille farmer
”Hvis NGO’en blev nødsaget til at dreje nøglen om, ville det betyde, at en masse farmere måtte begynde at klare sig selv – og imødegå en fremtid med meget ustabil indkomst. Da vi skulle lave forretningsplanen var det derfor allerførst væsentligt at kigge på bøndernes konkurrencesituation og lave en markedsanalyse. Det handlede kort og godt om, at NGO’ens slutprodukt, altså bananchipsene, skulle differentieres fra de andre lignende produkter, hvis salget skulle fortsætte. Derfor foreslog vi, at man lavede et brand, som fastslog, at ved købet af disse chips, så hjalp man de hårdt arbejdende farmere og fik et hjemmelavet kvalitetsprodukt – frem for eksempelvis billigere massefremstillede bananchips. Markedsanalysen hjalp os til at opdage, at farmerne uden de store effektiviseringsomkostninger også kunne begynde at producere kartoffelchips og tacochips, da fremstillingsformen var den samme. På den måde kunne de differentiere sig endnu mere.”