Mette Simonsen

Det hænder, at en uheldig situation vendes til noget endnu bedre. Det oplevede Mette, da hun først troede, hun skulle til Indien – men endte i Thailand.

”Min rejse til Thailand med Save A Heart opstod faktisk som en meget akut situation. Jeg havde oprindeligt planlagt at rejse til Indien med en anden organisation, men de valgte at aflyse turen en uge før, jeg skulle af sted, men efter et helt sabbatår, hvor jeg havde sparet penge sammen, så var jeg fast besluttet på, at jeg ville ud og se noget af verden. Jeg har uden tvivl været inspireret af min bror, som har udført volontørarbejde i både Tanzania og på Filippinerne. Jeg vidste kort sagt, at jeg måtte af sted! Jeg kendte godt til Save A Heart i forvejen, og efter lidt research fandt jeg ud af, at børnehjemsprojektet i Chiang Mai var det rigtige for mig. Inden der var gået en uge, så havde jeg thailandsk jord under fødderne og på trods af, at planen oprindeligt havde set anderledes ud, så er jeg utrolig glad for, hvordan tingene udviklede sig.” siger Mette Ahlefeldt Simonsen, der starter på fysioterapeutuddannelsen i Næstved efter sommerferien 2015

De skånede os for krydderierne og chilien

”I Chiang Mai boede jeg på et hostel, som sikrede husly til diverse frivillige fra hele verden og beskæftigede sig med vidt forskellige ting. Det var virkelig en positiv oplevelse, da der var så mange mennesker omkring én, der alle ville det samme. Jeg fik lynhurtigt venner på kryds og tværs af landegrænse, netop fordi alle volontørerne var så åbne og imødekommende. Alle var interesseret i, at det skulle blive den bedste oplevelse for dem selv – og den entusiasme smittede jo. Fra dette vidunderlige hostel tog jeg typisk en lille taxa – eller en minibus ud til børnehjemmet. På selve børnehjemmet, som lå lidt uden for byen, var alle menneskene gennemgående søde, hjælpsomme, nysgerrige – og de prøvede så godt, som de kunne at snakke på engelsk med os. Børnehjemmet havde omtrent 200 børn, hvor jeg skulle hjælpe til i den ene bygning, der husede lidt over 20. Hjælpen bestod i alt lige fra leg, dans, fodbold, lektiehjælp – og nogen gange skulle vi også give en ekstra hånd med i køkkenet, når der skulle hakkes og snittes grøntsager. Volontørerne fik gerne noget andet at spise end det børnene fik, måske for at skåne os for krydderierne og chilien.”

På med ja-hatten

”På børnehjemmet mødte vi først ind kl. 16. Der var ingen grund til, at vi var der tidligere, da børnene var i skole om dagen. Vi gik igen kl. 19, og på trods af, at det lyder som en kort arbejdsdag, så kunne den være ret så udmattende, da der altid var meget at se til. Det var svært at forberede sig til næste dag, fordi der altid skete usete situationer, hvilket der jo gør, når 200 børn er samlet. Derfor er det bedste råd, jeg kan give videre: Vær open-minded, udlev oplevelse og tag ja-hatten på. Opholdet indfriede helt klart mine forventninger, og jeg ville gøre det igen, hvis jeg kunne. Jeg havde dog håbet på, at der var lidt flere små børn. Mange teenagerne kørte jo lidt deres eget show, da de ikke søgte den samme opmærksomhed hos de voksne, som de mindreårige. Men det kan man jo aldrig vide. Alt i alt, så var opholdet anbefalelsesværdigt og Save A Heart var servicemæssigt kanon god at rejse med.