Mette Petrea Nielsen

Inden man kan nyde og leve hver dag, som om det var den sidste, så bør man prøve at leve en helt anden hverdag. Hanoi i Vietnam kaster chancen – du skal bare gribe den.

”Jeg skal snart starte på jordemoruddannelsen, derfor valgte jeg naturligvis noget frivilligt arbejde, der kunne give mig noget erfaring inden studietstart. Der var to forskellige jobs, der fyldte min hverdag i Vietnam, nærmere betegnet Hanoi. Det første var børne-hospitalet, hvor jeg hjalp til om formiddagen, og det andet var på et center for børn med ADHD og autisme, hvor jeg befandt mig senere på dagen. Det at have været på et hospital har helt bestemt bekræftet mig i, at jordemoruddannelsen er det rigtige for mig. Jeg er blevet meget klogere på, hvad det vil sige at hjælpe mennesker – der virkelig har brug for hjælp,” fastslår Mette Petrea B. Nielsen, der rejste med Save A Heart til Vietnam for at arbejde som frivillig i tre måneder.

Mismatch i børneopdragelsen

”Det kommunale børnehospital huser typisk børn, der har fejl i nervesystemet, sådan at de måske ikke kan gå eller tale. Man prøver at forbedre børnenes lidelser med akupunktur, hvilket er hospitalets speciale. Her var min primære opgave at give lindrende massage med fokus på nogle helt specielt healende punkter. Derudover stod jeg for omsorgen og for at give dem et afbræk i hverdagen, hvilket mange af børnene har brug for, da de er langtidsindlagt. Arbejdsopgaverne på centeret var noget af det samme, her skulle jeg også bare hygge om børnene, hvilket jeg gjorde i stor stil. Der er kulturelt meget store forskelle på, hvordan man behandler børn – og hvilke lærebøger man har læst som praktiserende. Så jeg fik hurtigt rollen som den omsorgsfulde mor, da vietnameserne godt kunne være en anelse hårdhændet.”

Et inspirerende faktum

”Jeg var på nogle ture, hvor jeg blandt andet så en del af det sydlige Vietnam. Her var der meget amerikaniseret og turistet, så hvis man vil opleve det virkelige Vietnam, så synes jeg, at man skal tage til Hanoi – det er her den vietnamesiske kultur for alvor lever. Heldigvis fik jeg også mange vietnamesiske venner, som kunne tage mig til de små lokale seværdigheder, som den gængse turist nok ikke fik at se. Det gjorde, at tingene jeg så blev min egen historie – og ikke noget som hundredtusindvis af turister også havde set.  Men foruden mange mindeværdige ture og oplevelser, så tager man også mange ting med sig hjem fra Hanoi, som der ikke lige kan sættes ord på. Men dét der primært inspirerede mig, er det faktum, at vietnameserne ikke har et særligt stort økonomisk råderum – og alligevel er de alle sammen livsglade og åbne. Derfor kommer jeg ofte til at tænke på, hvordan vi både kan eje ting og sager i overflod og være super egoistiske. Desuden er jeg blevet konfronteret med nogle grænser eller nogle sider af mig selv, som jeg i hvert fald ikke havde regnet med. Som sagt, så havde staben hos børnecenteret eksempelvis, ifølge min overbevisning, en lidt for stor trang til at svinge armen som opdragelsesmetode – det kan godt være hårdt at opleve.”

Det ville være sundt for de fleste

”Hos værtsfamilien, hvor jeg boede, var faderen oprindeligt fra Danmark. Jeg må igen have været utrolig heldig, for de boligmæssige faciliteter lignede derfor meget noget herhjemme fra, hvilket næsten er luksuriøst, når man befinder sig i Vietnam. Værtsfamilien kunne fortælle mig en helt masse om lokalområdet, hvor man skulle gå hen for at se hvad osv. De havde også et hold venner, som jeg oplevede Vietnam sammen med. Jeg mener, at alle burde tage ud og arbejde frivilligt. Det er så oplevelses- og lærerigt at se hvordan et andet land kan klare sig igennem hverdagen, på trods af manglende ressourcer og lignende – og at se, hvordan de gør det med et smil på læben. Jeg tror virkelig, det ville være sundt for de fleste at komme ud og mærke, hvordan en normal hverdag også kan se ud.”

Du kan se flere billeder her