Mette og Line
D. 6. oktober midt om natten ankom vi til Entebbe Lufthavn. Godt trætte og spændte. Neto fra vores værtsfamilie tog rigtig pænt imod os, og vi kom sikkert hjem til huset, hvor de tre andre piger lå og sov. Det samme gjorde vi efter kort tid, og tidlig formiddag blev vi fire nye grundigt informeret omkring området og derefter vist rundt i Jinja og på de to børnehjem vi skulle tilbringe de kommende uger på. Med et godt udgangspunkt og et lynhurtigt venskab knyttet til de tre andre piger, gik arbejdet på vores børnehjem i gang. Vi fik meget hurtigt gjort rede for vores opgaver på børnehjemmet – vi skulle lege, give kærlighed og masser af knus. Med to frivillige og 58 børn blev der rigeligt at se til, og børnenes opmærksomhed var overvældende!
Dagene med musik fra morgen og leg hele dagen begyndte hurtigt at tage fart, og før vi havde set os om var der weekend. De tre weekender vi havde i Uganda blev bl.a. brugt på en bådtur med besøg ved Source of The River Nile, en bytur med livemusik og diskoteksbesøg, gospelkirke, safaritur i Murchison Falls nationalpark og naturligvis afslapning ved et nærtliggende hotel med pool (oven på 5 dage med energifyldte børn som klatrer op ad en, er det altså tiltrængt!). Når man rejser på denne måde, så er det i weekenderne man skal sørge for at udnytte sin tid til at se alt det uden for den bobbel som man befinder sig i i hverdagen, hvor børnehjemmet fylder mest.
Uganda er så specielt et land. Til trods for den enorme fattigdom, så var (de fleste) folk bare så imødekommende og glade, at man bliver betaget af det! Hvis bare vi havde lidt af den tilgang i Danmark, så havde vores land været kønt – men det var også en oplevelse vi kom for at få; at få sat vores forkælede tilværelse lidt i perspektiv!
Set i bagspejlet kunne vi måske godt have brugt mere end de 4 uger og fået alt det med som Uganda har at byde på. Alligevel er vi bare så tilfredse med at vi i stedet for længere tid, sørgede for at suge alt til os og udnytte hvert et øjeblik af den tid vi havde! Det er en helt vild oplevelse at tænke tilbage på. Faktisk bliver det kun vildere og endnu bedre jo længere tid der går. Pludselig savner vi alle de ting som vi ikke altid tænkte over da vi var der; at sidde tæt i bussen med lugten af sved som spreder sig, at blive kaldt ”MZUNGU!” (hvid og rig) 20 gange om dagen, at byens børn kommer løbende og tager én i hånden når man står af bussen, at 10 mænd i kor råber ”BODA-BODA?” for at køre scooter-taxa med én, ris og bønner til aftensmaden, en hushjælp som ELSKER at gøre alt for at man har det godt, et iskoldt brusebad, at få en regning på 47.000 (dog shillings) efter restaurantbesøg, de gode milkshakes, de nye veninder, gæstfriheden og mest af alt, så savner vi de fantastiske børn som vi knyttede helt specielle bånd til!
Selvom rejsen var vores beslutning, så vil vi gerne sige Save A Heart tak for et gennemarbejdet projekt og en helt unik oplevelse. Vi kan varmt anbefale at indgå en rejseaftale med dem, hvis man som os er lidt usikre på at rejse til et udsat land, men har brug for skubbet for at gøre en drøm til en uforglemmelig virkelighed. Der går ikke en dag uden vi tænker tilbage på det, og vi ringer jævnligt sammen og snakker om de fælles oplevelser vi har fået og de ting vi nu kan tage med os – vi vil helt sikkert aldrig glemme Uganda.
Gode råd:
1. KOM AFSTED!
2. lommelygte (!)
3. Nyd, nyd, nyd det..
