Marie, jurastuderende
Marie Helene udskød sin jurakandidat for at opleve verden. Gennem hårdt arbejde og stort ansvar står hun nu endnu stærkere, når studiet begynder.
”Det var i allerhøjeste grad fagligt relevant dét, der mødte mig, da jeg ankom til Cambodja. Jeg arbejdede for en paraplyorganisation, som varetog andre projekters kamp for menneskerettigheder. Så denne moderorganisation, som jeg var ansat i, fungerede lidt som talerør, sådan at uskyldige mennesker med mening ikke blev straffet. Den behandlede kort sagt minoriteternes sager, fordi der stadig hersker en del censur på visse område. Jeg hjalp til med at skrive rapporter, pressemeddelelser, lave research og holde konferencer. Der var i alt 21 mindre organisationer, som skulle have deres budskaber igennem, hvor jeg arbejdede, inden det kunne blive offentliggjort. Så der var rigeligt at se til,” udtaler Marie Helene Louw Carlsen, der efter sin færdiggjorte bachelor i Jura tog en pause for at have en praktikperiode i Cambodja, Phnom Penh. Hun påbegynder sin kandidat til februar 2015.
Intet praktikophold? Det er underligt…
”Jeg fik en masse ud af opholdet – både fagligt og personligt. Rent fagligt lærte jeg rigtigt meget – især om hvordan man bruger juraen rent praktisk. På trods af, at mange herhjemme får relevante studiejobs, hvor man får prøvet ting af i praksis og erhverver erfaring, så synes jeg det er underligt, at et egentligt praktikophold ikke er indbygget som en del af studiet. Det er ærgerligt, fordi man lærer så meget af det. Jeg rejste selv med Save A Heart, hvilket viste sig at være en god beslutning. På det personlige plan lærte jeg meget mere, end jeg i forvejen vidste om, hvordan man tilpasser sig under andre kulturer og miljøer – og generelt blive stærkere til at stå på egne ben og arbejde selvstændigt i mange uensartede situationer.”
Ytringsfrihed og menneskerettigheder
”Arbejdsmiljøet var utrolig godt – og måske også en smule baseret på held. Jeg havde spændende opgaver om ytringsfrihed og menneskerettigheder og havde en supervisor, som var fra Australien og en samarbejds-partner fra Tyskland, hvilket gjorde, at jeg i hvert fald havde to at snakke engelsk med. De andre ansatte i organisationen var ikke specielt gode til engelsk, så man blev tilskyndet til at tænke i kreative baner for at kommunikere på andre måder. Som før nævnt, så var der rigeligt at se til. Vi arbejdede mandag til og med fredag fra kl. 08-18 eller 19, hvilket måske lyder hårdt, men der var en meget lang frokostpause, som gjorde, at man sagtens kunne klare det.”
Væk fra papir og tunge bøger
”Det var en stor fordel for mig, at der var mange forskellige arbejdsopgaver på skrivebordet, og at jeg nogle gange skulle agere tovholder imellem alle organisationerne. Man får anskuet en masse sager fra et mere praktisk perspektiv, så emner, der førhen virkede kedelige, blev faktisk en del mere spændende, fordi det nu ikke kun foregik på papir og i tunge bøger. Jeg vil helt sikkert tilråde andre jurastuderende til at løfte næsen fra bøgerne og tage væk i nogle uger for at arbejde intensivt et sted. Man bliver både klogere på sig selv, men man bliver også mere klar over, hvorvidt jurastudiet egentlig er det, man vil. Selvom det måske virker grænseoverskridende og risikobetonet at hive teltpælene op og arbejde i et uland, så ville jeg aldrig være det foruden. Man oplever og lærer så meget. Det er fantastisk.”