Maria, NGO
Maria så et slagtet lam i et træ, en brud i bøllehat og korrumperede borgerrettigheder. Hun brugte sit 9. semester i Cambodja.
“Jeg studerer Udvikling og Internationale Relationer på Aalborg Universitet, og i den forbindelse skulle jeg på 9. semester enten tage en praktikplads herhjemme eller et udenlandsophold. Jeg ville gerne til et udviklingsland, hvor jeg samtidigt kunne se noget potentiale i det, jeg skulle lave og gerne inden for uddannelsessystemer eller good governance. Save A Heart hjalp mig til at finde en NGO i den cambodjanske hovedstad, Phnom Penh. NGO’en arbejdede blandt andet med sager, som involverede land grabbing, og hvordan man stopper dette. Det dækker kort sagt over, hvordan store virksomheder opkøber bøndernes landbrugsjord, selvom bønderne har skøde på jorden. Bønderne kender ikke deres borgerrettigheder og tør måske ikke at protestere mod den korrupte regering, så det ender ofte med, at virksomhederne får deres vilje, og at bønderne må flytte fra deres levebrød og hjem,” siger Maria.
Frustration og to timers frokostpause
”I 13 uger arbejdede jeg for NGO’en og jobbet bestod hovedsageligt i rapportskrivning om f.eks. land grabbing – og gennemlæsning af rapporter, da mine kollegaers skrevne engelsk ikke var specielt godt. Rent akademisk så blev jeg måske ikke udfordret på samme måde, som man bliver herhjemme, men i forhold til kulturel viden og kommunikation, så føler jeg at have rykket mig betragteligt. På kontoret lå meget af arbejdet i at være opsøgede, da organisationen ikke var særligt koordineret eller organiseret. De havde jo heller ikke rigtigt nogen forståelse for, hvilken uddannelsesmæssig baggrund, jeg havde. Så det handler i høj grad om at være på – og vise at man vil det. Man lærer at anskue arbejdsopgaver og forståelse på en helt ny måde. I løbet af den første uge var jeg totalt frustreret grundet det træge arbejdstempo, men når man accepterer dette, så er det fordi, man har lært en vigtig lektie om kulturforståelse, grundighed og tålmodighed. På et tidspunkt tænker man ikke længere over, at frokostpausen er to timer, og så er man ved at falde til. Selve jobbet hos NGO’en var super spændende, og det var virkelig interessant at kaste sig over nogle emner, som jeg ellers aldrig ville have været i kontakt med. Vedkommende, som jeg arbejdede sammen med på kontoret, har erfaring fra BBC International og FN, så arbejdsmiljøet var jo også inspirerende.”
Den eneste fra Vesten
”Ud over at sidde på kontoret, så var jeg med på fire udflugter til provinsen. Vi besøgte nogle virkeligt fattige byer, hvor mange overhovedet ikke kunne tale engelsk. Så her forholdt jeg mig passiv og tog i mod de oplevelser, der end måtte komme. I en af de landsbyer, vi besøgte, besluttede vi at sove natten over, fordi hjemturen var for lang. Jeg var den absolut eneste fra Vesten i den øde træhyttelandsby. Det var så lokalt, som det kunne blive, og det var en ret vild oplevelse – ikke mindst fordi, jeg også overværede et autentisk cambodjansk bryllup. Det var virkelig den uturistede del af landet og vielsen foregik ud fra de indfødtes gamle traditioner. Disse mennesker ejede intet, så manden havde en Adidas-jakke på, og kvinden havde bøllehat, og sad så bryllupsgæsterne og brudeparret i en cirkel under trækronen, hvor der i grenene hang et skind fra et slagtet lam. Jeg fangede aldrig rigtigt skindets funktion, men jeg går ud fra, at det skulle symbolisere en eller anden form for ofring i håb om beskyttelse. Det er i hvert fald én ud af mange oplevelser, som jeg havde været foruden, hvis jeg var blevet i Danmark.
