Af: Michael Leander Bech Særkjær

”Jeg tog af sted, fordi det giver én nogle andre personlige kvalifikationer, som kan være svære at opdrive herhjemme. Hvis man læser til pædagog, er det vigtigt, at man kender sig selv og har stået i nogle situationer, som er uforudsete – nogle situationer der kræver, at man træffer nogle etiske valg. I udlandet gør man tingene på en anden måde end herhjemme, hvorfor man også bliver udfordret på helt andre vilkår,” siger 24-årige Maria Reinholdt Jensen, som er pædagogstuderende fra JYDSK i Århus.

”Jo længere tid man er der, desto mere bliver man en integreret del af stedet, og så flyver tiden pludselig af sted. Samtidig følte jeg også, at jeg med tidens gang kunne være med til at ændre og bidrage med nogle helt konkrete ting. Mange af de frivillige jeg mødte, var der kun i én eller to måneder og syntes, at fem måneder lød som lang tid, men det er jo kun en lille brøkdel af det store billede. Når jeg tænker tilbage gik det simpelthen så hurtigt.”

”Jeg tog mit praktikophold ene og alene i Cambodja med det for øje, at jeg kun var forpligtet overfor mig selv. Frem for at have en rejsepartner, så var jeg tilstede 100 %. Jeg tror, man bliver mere dedikeret på den måde. Så hvis modet er der, så synes jeg, rejsen skal foregå på egen hånd, da jeg tror, at udbyttet er størst på den måde. Så laver man kun det, man selv har lyst til. At rejse alene er ikke ensbetydende med ensomhed, og at der ikke er nogle snakke med. På det hostel hvor jeg boede, var der en masse frivillige, som altid var åbne og snaksalige. Personalet blev endda min nye familie, der altid smilede eller gav mig et knus, når jeg kom hjem.”

”En ung pige fra mit arbejde inviterede mig til Khmer-nytår, som er én ud af tre årlige nytårsfester, som afholdes i Cambodja. Det var selvfølgelig en unik mulighed og et lige så specielt eventyr. Det er så fedt at blive del af en sådan gæstfrihed. Det er blot én oplevelse, som jeg nok havde været foruden, hvis jeg havde rejst med en ven eller veninde.”