Maibritt Jacobsen

10371489_10203379437582630_1239209208918669450_n
Maibritt tog en chance, da hun fløj mod Sydafrika for at lære at surfe. Surfing blev aldrig hendes spidskompetence, til gengæld lærte hun mange andre vigtige ting.

”Jeg har aldrig prøvet at surfe før, så jeg fandt projektet Surf and Adventure gennem Save A Heart udfordrende og anderledes. Om formiddagen underviste vi små børn i nogle townships rundt omkring i Cape Town, hvor de blev forberedt på, hvordan det er at gå i skole, disciplinering gennem leg, f.eks. med Legoklodser. Senere på eftermiddagen underviste vi så de lidt ældre børn i enten svømning eller surfing. Så når de havde lært at svømme ordentligt, kunne de komme over på surf-holdet. Drengene på holdet var utrolig gode til at surfe, meget bedre end jeg, så man kan ikke rigtig kalde det undervisning, men vores arbejde gik mest ud på at være der – fortælle hvornår der kom gode bølger og sikre, at de ikke kom til skade. Resten klarede de helt selv. Jeg prøvede at lære, hvordan man surfer, men det er faktisk utrolig vanskeligt at holde balancen, når man først er kommet op og stå, så det resulterede altid i, at jeg røg i bølgerne igen,” siger grinende Maibritt Nørgaard Jacobsen, der er midt i sin kandidat i molekylær medicin.

Vinsmagning med de frivillige

”Sydafrika har rigtig meget at byde på, så jeg var blandt andet på to forskellige vinsmagninger, dykket med hajer, en safaritur over en hel weekend og set et virkelig flot naturreservat ved Kap Det Gode Håb. Men især vingårdsbesøgende er en oplevelse værd. Vi blev eksempelvis hentet om morgenen og blev kørt rundt til fem gårde, der alle havde hvert deres bud, hvordan vin skulle smage. Vinen nød vi til et lille grillarrangement, et andet sted var der ost og et tredje chokolade. Det er virkelig hyggeligt og en rigtig go’ dag, og man har det da også en smule sjovt, når man er færdig. Jeg var af sted med nogle andre frivillige fra det kollektiv i Table View, jeg boede i, og det gjorde absolut heller ikke oplevelsen ringere. Vi havde i bund og grund et rigtigt godt fællesskab af forskellige frivillige, der ligesom fik opbygget denne her helt specielle efterskolestemning. Det sværeste var nok det faktum, at man bliver nødt til at tale engelsk hele tiden, da ingen ellers ville kunne forstå én, men man kommer hurtigt efter det, og efter noget tid, så tænker man også på engelsk.”

Fattigdom og brede smil

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, inden jeg tog til Sydafrika, men kan sagtens erkende, at det var en virkelig positiv oplevelse. Det gælder både de mennesker, som jeg lærte at kende undervejs, men også hele undervisningsaspektet og alle opdagelserne var jo nye og spændende indtryk. Jeg kan faktisk ikke helt forstå, at jeg har været af sted, fordi tiden bare flyver derudaf. Det er et land, hvor man virkelig får meget for pengene samtidig med, at der er så mange oplevelsesmuligheder. Man kan bungy jumpe, hoppe i faldskærm, og så er der også hele naturen og dyreriget. Det er alt i alt en god og lærerig oplevelse, og hvad folk siger om, at det er et farligt land – det kan man godt glemme. På trods af fattigdommen og den elendighed, som er i de her townships, hvor jeg underviste, så oplevede jeg kun, at det var et meget venligt folkefærd, der skete i hvert fald ikke mig noget. 

 
DSC00960_Kopi

Du kan se flere billeder her