Mai Fanøe

Mai passede nogle børn fra en af de såkaldte Fisher Villages. Både før og efter hendes volontør-arbejde, rejste hun rundt for at opleve alt det, som hun overhovedet kunne.

”Jeg arbejdede som frivillig på et center for børn og unge i halvanden måned, hvor nogle var der som fast klientel, og andre kom en gang imellem, eller når de var færdige med skolen. De fire børn, som jeg passede, kom fra kummerlige forhold fra en af de mange fisher villages. Der er mange familier, der ikke har råd til huslejen på landjorden, og derfor lever de gratis ude i floden på tømmerflåder på godt og vel 16m2, uden bad, toilet eller køkken. Disse mennesker arbejder typisk inde i byen og er faktisk sjældent fiskere, ligesom navnet ellers indikerer, da vandet som omgiver dem er sort og meget forurenet. Flere familier deles ofte om samme das, og når de er i byen om dagen, tager de gerne kul med hjem, så der kan blive tændt op under aftensmaden,” siger Mai Them Bach Fanøe.

Fleksible arbejdsrammer

”Disse ’fiskere’ bor så tæt på land, at de kan gå gennem vandet og op på flodbredden, når de f.eks. skulle aflevere deres børn til mig. Min arbejdsdag lignede timemæssigt meget en normal arbejdsuge herhjemme, men rammerne var jo meget anderledes og mere fleksible. Man kunne f.eks. sagtens få fri et par dage eller en mandag, hvis man kom hjem fra en længere weekendtur. Jeg tilbragte dog mest tiden med lokale frivillige på centeret, dels fordi det var der jeg lærte mest om kulturen, og dels fordi jeg havde dækket mit rejsebehov rundt omkring i Vietnam, inden jeg begyndte at arbejde, og ligeledes skulle rejse rundt igen, når min arbejdsperiode var overstået.”

Op på lakridserne!

”Når man rejser rundt i Vietnam, så skal man naturligvis se Hanoi og Halong Bay. Men Vietnam er et utroligt varieret land, hvor naturen og kulturen er forskellig næsten ligegyldigt, hvor man befinder sig. Så jeg synes bare, at man skal komme ud at se, alt det man kan! Og  i den forbindelse vil jeg gerne give et lille råd med på vejen: Der er mange forskellige mennesker, der er rigtigt mange som er søde, rare og hjælpsomme, og så er der dem, som udgiver sig for at være det, men rent faktisk forsøger at snyde én. Så man skal være en smule varsom med, hvem og hvad man siger ja til. Derudover så er der også mange dags- og weekendture, der varierer meget i pris, fordi nogle prøver at snyde, så man skal ikke sige ja til den første og bedste, men måske lige undersøge det generelle prisleje først.”

De har Vietnam under huden

”Efter at være kommet hjem savner jeg virkelig de mennesker, som i halvanden måned fyldte så meget i min hverdag. Jeg savner kulturen, deres måde at leve på, deres caféer – og ja, selv den vietnamesiske kaffe. Folk i Vietnam er bare mere åbne, og denne åbenhed gør, at man hurtigt skaber dialog med folk, og dét savner jeg! Og man skal virkelig unde sig selv at tale med de mennesker man møder, for de har alle sammen en historie at fortælle, og man bliver klog på kulturen samtidig. Ligeledes så synes jeg, man skal tilbringe noget tid med de lokale frivillige, netop fordi de har Vietnam helt inde under huden og meget gerne vil dele deres beretninger med én, og sidst men ikke mindst, så har de ofte svarene på mange af éns spørgsmål.”