Lykke Jensen

IMG_0880
Lykke fulgte en gammel drøm og tog til Afrika for at hjælpe fattige børn. På børnehjemmet i Kenya blev hun både klogere på landets kultur og sig selv.

”I ottende klasse var jeg på en klassetur til København, og Go’morgen Danmark stod klar ved rulletrapperne på Banegården for at spørge os, hvordan vi ville bidrage til velgørenhed et sted i verden, hvis vi selv kunne vælge. Dengang sagde jeg, at jeg gerne ville til Afrika og hjælpe de små børn, og nu er drømmen endelig blevet indfriet. Jeg tog alene af sted og arbejdede som frivillig på et børnehjem for gadebørn i 9 uger i Kenya. Det var primært undervisning til de små i nursery class og madlavning, der prægede min hverdag, men jeg fik utrolig meget ud af det, især på det personlige plan, fordi det virkelige sætter ens normale liv lidt i perspektiv. Børnene på børnehjemmet havde undgået en skæbne, hvor de ellers ville ende med at sniffe lim og starte deres kriminelle løbebane ligesom mange andre gadebørn. Disse børn søgte sammen i gaderne og dannede små forældreløse familier, hvor én familie eksempelvis var kendetegnet ved at have malet deres negle røde, andre havde skrabede tatoveringer på lårene,” siger Lykke Kronquist Lunde Jensen fra Kerteminde.

Et tvangsægteskab på klods hold

”Det er virkelig spændende at bo og arbejde i en helt anden verdensdel! Det er jo altid relevant at komme ud at se, hvordan andre mennesker på jorden lever, og når man så selv får muligheden for at bo hos en kenyansk familie, så lærer man virkelig kulturen at kende på klods hold. Så det synes jeg en hver burde gøre, om det involverer frivilligt arbejde eller ej, man kan ikke undgå at lære en helt masse. Jeg boede som sagt hos denne her familie, hvor der skete alle mulige ting, som på almindeligvis ikke ville foregå i Danmark. En dag stod der en præst og en kvinde klar ude foran vores hus, det viste sig, at den ældste søn var blevet tvangsforlovet med kvinden, hvilket han bestemt ikke brød sig om, så der var en masse ballade omkring det. Brylluppet blev heller ikke nogen realitet, men det indikerer meget godt, at der kan ske alt muligt i Kenya.”

Gilgil, Nakuru, Mombasa og Nairobi

”Værtsfamilien var så søde og rare, hver morgen sagde de: Godmorgen min datter, har du sovet godt? Og når man kom tilbage fra weekendtur, blev man altid budt velkommen med ordentlig krammer. Og dem var der et par stykker af, for jeg var både ude på et elefanthjem, et girafhjem, på safaritur og så har jeg også besøgt Nairobi, fløjet til Mombasa og oplevet Nakurus natteliv sammen med nogle andre volontører. Da man ikke ligger og tager sol, der hvor jeg boede, så var det også sidstnævnte by, som vi besøgte, når vi f.eks. ville solbade ved en pool. Jeg boede selv i en mindre landsby ved navn Gilgil, og det tog omkring en lille times tid med en stopfyldt minibus at komme ind til Nakuru. Jeg kan varmt anbefale safarituren, vi blev hentet fredag morgen og var hjemme igen søndag aften! Det skal man bare erfare, når man er der, for det var en kæmpe oplevelse. At se hvordan løverne spiser, og hvordan leoparderne ligger oppe i træerne – det er så fantastisk.

Du kan se flere billeder her