Louise, Pædagog

Louise og Line ville gerne opleve noget andet end de andre kommende pædagoger. De tog sagen i egen hånd og hjalp udsatte børn fra lossepladsen i Phnom Penh, Cambodja.

”Oprindeligt ville jeg gerne til Vietnam, men der var en masse andre fra min skole, som havde de samme planer. Så for ikke at ende i en pædagoglejr et sted i Vietnam, så søgte jeg andre steder hen i Asien. Gennem Save A Heart fandt jeg muligheden for at rejse til Cambodja og arbejde på et daycare center for socialt udsatte børn. Det var faktisk min praktikvejleder, som gav mig tippet. Jeg troede nemlig, at Save A Heart kun var for volontører, men det viste sig, at de også sender studerende ud i den store vide verden. Jeg rejste sammen med min veninde og klassekammerat, Line. Vi ville have det samme ud af opholdet og var interesseret i de samme ting – derfor var det også meget naturligt, at vi i 22 uger boede på guesthouse sammen og arbejdede samme sted i hovedstaden, Phnom Penh. Hver morgen blev vi hentet af vores lokale tuktuk-chauffør og kørt lige til arbejdspladsens dørtærskel,” udtaler Louise Bjerg Pedersen, som læser på Frøbel, pædagoguddannelsen i København.

Lektioner til lossepladsbørnene

”Børnene på centret var cirka mellem 2 og 6 år, og de boede typisk i forstaden – tæt på byens enorme losseplads. Her arbejdede nogle af deres forældre hele dagen for at samle ting, som enten kunne spises eller sælges videre. Uden daycare’en ville børnene løbe formålsløst rundt i gaderne, men derimod blev de hentet om morgenen af en bus, som kørte rundt i området. På selve centret fik børnene Khmer-undervisning, mad, bad, vasket tøj og en lille middagslur – og de ældste modtog engelsk-undervisning senere på dagen. Det var dér, jeg kom ind i billedet. Sammen med Line forberedte vi undervisningen til omtrent 14 børn.”

Learning by doing

”Vores opgave var at få børnene til at forstå det engelske sprog – i stedet for bare at kunne nogle fraser og gloser. Vi fjernede fokus fra udenadslæren og koncentrerede os om learning by doing – så vi havde meget leg og sang. Det vigtige for os var altså, at børnene kendte det bagvedliggende, sådan at de foruden at kunne udtale ordet ’green’ også kendte den egentlige farve. Vi forsøgte os frem med danske teorier, men vi prøvede jo samtidigt at vinkle dem til den cambodjanske kultur, da vi ikke ville lære børnene om danske manérer og gøremåder, som de alligevel ikke vil kunne anvende, når de bliver ældre.”

Intet serveres på sølvfade

”Jeg føler helt klart, at vores arbejde har båret frugt i en eller anden udstrækning. Jeg synes i hvert fald børnenes forståelse for engelsk var meget forbedret, da vi forlod centret og vendte næsen hjemad. I selve undervisningen kan sprogbarrieren godt give nogle små problemer, derfor er det smart at lære simple og brugbare Khmer-sætninger fra børnenes morgen-undervisning, som man kan bruge, når man selv står foran tavlen. Heldigvis for os, så var der to lokalt ansatte på centret, som kunne tale udmærket engelsk, hvilket gjorde, at der sjældent var alt for store misforståelser. Derudover så vi også en udfordring i, at centret betragtede os lidt som frivillige i stedet for praktikstuderende. Derfor skulle vi være meget opsøgende, men hvis man tog sine forholdsregler og stillede en masse spørgsmål, så kunne man sagtens få en masse fakta ud af personalet. De var utroligt gæstfrie og hjælpsomme, men intet blev serveret, så vi blev nødt til at opsøge informationerne selv.”

Du kan se flere billeder her