Lena Bach Hansen

Gennem hele mit gymnasium vidste jeg, at jeg ville ud og rejse i mit sabbatår. Frivilligt arbejde føltes for mig som den bedste mulighed, da jeg gerne ville prøve at komme så tæt på en anden kultur som muligt, samtidig med at jeg kunne hjælpe til et sted, hvor de havde brug for en ekstra hånd. Da jeg læste om Save A Hearts tilbud om at arbejde på Vajira Sri børnehjem i Sri Lanka blev min interesse virkelig vakt. Men nogle af hovedgrundene til at jeg ville ud og rejse var pga. at jeg gerne ville udvikle mig selv. Af personlighed er jeg meget tilbageholdende, stille, tryghedsnarkoman og bliver ofte nervøs, når jeg står i nye situationer. Det var derfor ekstremt svært for mig i starten, da jeg havde svært ved at vende mig til kulturen og samtidig havde jeg meget hjemve. Det tog mig faktisk 6 uger at falde til og nyde mit ophold. Men det hele vendte nærmest også bare fra den ene dag til den anden. Jeg kom virkelig til at holde af familien jeg boede hos og børnene på børnehjemmet! Og det var fantastisk, når man kunne se at børnene tog de ting til sig, som jeg lærte dem.

Min hverdag bestod af at hjælpe til i undervisningen på en privatskole fra ca. kl. 9-13, derefter gik jeg hjem og fik frokost, og så var jeg på børnehjemmet fra ca. kl. 15-18, hvor jeg var både var i pigeafdelingen, nursery school og i køkkenet. Jeg var mest i pigeafdelingen, hvor jeg hyggede og legede med pigerne. Jeg havde taget nogle hårsløjfer med fra Danmark, som jeg gav dem og så flettede jeg ofte deres hår. Jeg købte også papir, lim, snor, clips, tape, sakse og elefantsnot til dem og så havde vi ellers en del kreative eftermiddage, hvor vi tegnede og jeg lærte dem at lave gækkebreve, bokse og stjerner vi kunne hænge op i loftet. Jeg tegnede også en masse fisk, som de så farvelagde og så klistrede vi det op på en væg så det lignede havet. Ellers lavede jeg lektier med dem og prøvede så vidt muligt at lære dem engelske ord igennem lege. Udenfor spillede vi cricket og hinke. Gennem hele mit ophold forsøgte jeg også på bedste vis at fortælle børnene at de skulle behandle hinanden ordentligt og sige undskyld til hinanden, hvis de sårede en anden. Børnene var også helt vilde med at tage billeder med min mobil og se hele mit album igennem. Derfor fik jeg fremkaldt en del billeder, som jeg lavede to plakater ud af, og som de fik hængt op på væggene, hvilket de var meget glade for. I weekenderne havde jeg fri, så jeg rejste for det meste og så utrolig mange ting rundt omkring i landet. Nogle weekender rejste jeg med andre og nogle weekender alene. Jeg var i/så Kandy, Colombo, Sigiriya Rock, Adams Peak, Little Adams Peak, Ella, Ravana Falls, Yala National Park, Hikaduwa, Galle, Mirissa, Tangalle og flere andre steder.

Jeg blev virkelig skubbet ud af min komfortzone, hvilket gjorde, at jeg udviklede mig mere end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg er blevet mere modig, mere selvsikker, stærkere, bedre til at henvende mig til andre og så tror jeg også mere på mig selv nu. Jeg er ikke en person der giver let op, og jeg er virkelig også glad for at jeg ikke gjorde det denne gang. For selvom det var hårdt i starten, gjorde det bare, at jeg nød mine sidste 5 uger mere end noget nogensinde før! Jeg havde slet ikke lyst til at forlade familien, børnene og landet igen, og jeg er sikker på, at jeg en dag tager tilbage for at hilse på børnene og min srilankanske familie. Samtidig har jeg også lært mig selv at kende på helt nye områder, fordi jeg virkelig har lyttet til mig selv – hvilket er en ret fed følelse.

Denne rejse har været utrolig spændende, givende og helt igennem fantastisk! Jeg vil aldrig have rykket mig så meget hjemme i min komfortzone. At jeg har boet i Sri Lanka i 11 uger samt boet hos en lokal familie gjorde, at jeg lærte landet og kulturen virkelig godt at kende, hvilket jeg ønskede. Sri Lanka er et fantastisk land med masser at byde på og en meget hjælpsom befolkning. Jeg vil helt klart anbefale andre at lave frivilligt arbejde! Selvom man måske kommer for at give en masse, får man bare så meget igen! Man bliver fyldt med oplevelser, indtryk og man vil opleve en udvikling af sig selv og det projekt man arbejder på. Der er fantastisk at se en udvikling af det arbejde man laver. Men man skal huske at frivilligt arbejde kræver initiativ, hvilket også er spændende i sig selv

Hilsen Lena

Du kan se flere billeder HER