”Jeg søgte lidt kombinationen af at få en på opleveren, samtidig med at udvikles menneskeligt og fagligt. Da jeg har udført frivillig før på en pre-school i Bolivia, så var idéen om volontørferie ikke fremmed for mig. Så med det i baghovedet blev en studiekammerat og jeg enige om, at vi burde tage af sted. Da vi endnu ikke har været i praktik, men derimod noget vi kalder ’klinik’, som er to ugers praktisk erfaring, så syntes vi, det kunne fedt at sætte tingene lidt i perspektiv. Derfor var ét af formålene med rejsen blandt andet at kunne sammenligne det danske sundhedsvæsen med et i uland,” siger Kristina Thuehøj, der læser Medicin på 3. semester på Aarhus Universitet.

”Vi havde på forhånd snakket om, at vi gerne ville prøve at arbejde i Afrika for at opleve et hospital med helt andre ressourcer og vilkår, men det var primært Save A Hearts beslutning, at destinationen blev Uganda. Sanne talte godt om stedet og fortalte, at ud fra et økonomisk og studierelateret henseende, så var Uganda nok det smarteste. I øvrigt en beslutning, vi ikke fortryder! Arbejdsmæssigt levede det helt op til forventningerne. Som 3. semesterstuderende er det begrænset hvor meget læge, der er gemt i én. Men selvom meget af læringen foregik fra sidelinjen ved at observere og lytte, så var der alligevel en vis berøring af det menneskelige og det faglige aspekt, som var særdeles spændende.”

”Vi startede med at være to uger på børneafdelingen I Jinjas regionshospital, hvor vi naturligvis lærte en masse, men der var også en masse sygepleje-studerende, så der var rift om arbejdsopgaverne. Vi blev derfor flyttet til fødeafdelingen, og det var virkelig godt, da der var flere praktiske opgaver at kaste sig over.  Her skulle vi hjælpe til med modtagelse af babyen, medicinering og stuegang. Det var jo rent faktisk jordmoderarbejde, vi udførte, hvilket man ikke skelner så meget over i Uganda. I øvrigt foregår langt de fleste fødsler også i hjemmet – af økonomiske årsager, vil jeg tro. Så det var mest de ’kritiske’ fødsler vi hjalp med til. Jeg havde heldigvis overværet en fødsel hjemmefra, så jeg blev ikke særlig skræmt. Derimod så følte jeg mig privilegeret, fordi jeg lærte så meget om stressede situationer, hvor korrekte beskeder, patientkontakt og forståelse er essentielt.”