Katrine Ipsen
”Jeg er kørt hårdt på med uddannelsen og har ikke haft sabatår ligesom mange af mine andre venner. Da jeg blev færdiguddannet som pædagog fra University College Sjælland ved Trekroner, stod det derfor som bukket i neon, at jeg måtte af sted. Jeg valgte at tage fire måneder til Cusco i Peru, fordi jeg gerne ville genoptræne mit spansksprog fra gymnasiet – og endnu mere fordi, Save A Heart havde nogle projekter, som passede på min profil. Det kunne styrke mit cv og kaste en dyne af kulturchokerende oplevelser af sig. Da jeg indtil afrejsedatoen kun havde befundet mig i Europa, så var alt nærmeste anderledes. Men positivt anderledes. Jeg arbejdede på to projekter dagligt. Om morgenen foregik det på en børnehave, og efter middagen var jeg på et børnehjem,” udtaler Katrine Barner Hjorth Ipsen fra Frederikssund.
Elitebørnehaven giver smileys
”Jeg kunne tydeligt mærke, at børnehaven lå i den slummede og snuskede bydel. Sammenlignet med en dansk børnehave, som jeg også har arbejdet i, var denne uhyggelig ressourcefattig. Børnehaven var praktisk talt ikke mere end et stort rum, som alle børnene forholdt sig i. Der var ingen legeplads. Der var derimod en baggård, hvor de kunne lege og spille bold. Baggården havde dog en negativ hældning mod trafikken, så jeg var nødt til at stå for enden og sørge for, at der ikke var hverken løsløbne børn eller bolde i trafikken. I modsætning til den danske børnehave, hvor man forsøge at styrke barnet gennem kreativ leg, så er den peruvianske pendant meget elitær. De skulle lave farveopgaver, som de fik smileys for af læreren, og nogle gange havde de også lektier for. Her taler vi altså om børn i 3-6 års alderen. Jeg tror, at der helt naturligt skabes nogle kløfter mellem børnene, som kunne være undgået, hvis det hele ikke gik op i tests.”
Absurd og spændende
”Det var altid de samme drenge i børnehaven, som blev råbt efter, fordi de ikke kunne sidde stille under prøverne. De andre børn tog afstand fra dem, fordi de så dem som ’dårligere.’ En dag havde en pige fået en sur smiley. Hun plejede altid at få glade smileys, så hun begyndte at græde – en dreng, som havde et børnehavecrush på hende farvelagde også sin tegning helt forkert, så pigen ikke var alene. Det var ret sødt. Mine oplevelser fra børnehaven er præget af to ord: Absurd og spændende. Uanset hvad, så er det absolut et besøg værd!”
Børnehjem eller børnehave?
Tre gode råd – ikke nogen skræmmekampagne
”Først og fremmest, så er det en kæmpe omvæltning, at trafikken er fuldstændig vanvittig. Det er som regel bilerne, der har førsteret, hvilket godt kan give lidt komplikationer, når man som vestlig turist regner med, at man kan gå, når man ser en ’grøn mand.’ For det andet, så skal man vende sig til de mange kommentarer, som bliver slynget efter en. Det sker sikkert mange steder i verden for lyshårede piger, men jeg tror, det handler om at vende det til komplimenter og fortsætte med at gå. Tredje og sidst, så er den kostpyramide, som vi kender, en by i Rusland for peruvianerne. Jeg var heldig og spiste relativt varieret hos min værtsfamilie, men jeg hørte om andre, som vitterligt fik det samme dag ud – og dag ind. Disse tre råd skal ikke forstås som en skræmmekampagne, men nærmere som et lille praj om, hvad der kan vente den næste frivillige, som tager til Peru. For det skal ikke holde nogle tilbage – ligesom det heller ikke stoppede mig i at have fire fantastiske og øjenåbnende måneder.”
Du kan se flere billeder HER