Katrine Hansen
”Frivilligt arbejde havde længe lægget mig på sinde. Jeg havde en forestilling om, at det kunne give nogle anderledes rejseudfordringer, end når man færdes som turist. Det fik jeg heldigvis ret i. Når man besøger andre lande som turist, så får man kun lige ridset i overfladen af den givne kultur, men når man går i ét med lokalsamfundet – og ens tilstedeværelse samtidig tjener et højere formål – så forstår og føler man meget mere. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg efter to måneder måtte tage afsked med nogle fantastiske kollegaer, frivillige og elever i den sydafrikanske provinsby, Table View, som ligger lidt uden for Cape Town,” fastslår Katrine Bjerg Hansen, der kan se frem til at begynde på Sygeplejeskolen i Aalborg til februar i 2017.
Frugt-udtale og Atlanterhavssurfing
”Jeg boede på en form for hostel, hvor alle bosatte arbejdede under samme organisationsparaply – som Save A Heart i øvrigt også samarbejder med. Vi lavede mange forskellige ting, men alle de her aktiviteter havde ét fælles mål: At skabe værdi for de sydafrikanske børn og få dem væk fra gaden. Om formiddagen fungerede jeg eksempelvis som hjælpelærer i en af skolens små klasser. Eleverne var mellem tre og fire år, så det var begrænset, hvor meget ’undervisning’ der egentlig var. Det handlede mest om simple ord- og genkendelseslege, hvor de f.eks. lærte at udtale navnene på forskellige frugter. Om eftermiddagen havde jeg nogle ældre elever, som var mellem 11 og 15 år. De deltog på eget initiativ i henholdsvis skateboarding, svømning og surfing, som var fordelt på arbejdsdagene tirsdag, onsdag og torsdag. Disse aktiviteter var var baseret på frivillig tilmelding, og de var lokaliseret forskellige steder rundt om i byen. Swimmingpoolen var placeret lige ved vores hjem, så det var meget belejligt, når vi skulle undervise i svømning. Alle, som ikke kunne svømme, skulle modtage svømmeundervisning, inden de måtte komme med på surfeholdet – hvilket giver meget god mening. Vi surfede i Atlanterhavet, eller det vil sige, vi forsøgte på det. Jeg havde aldrig prøvet at surfe før – som i aldrig! Men det var virkelig sjovt at prøve, og det blev kun sjovere, desto bedre jeg blev – og man kan sagtens nå at blive en ferm surfer på otte uger.”
Rollemodeller i konstant forbedring
”Når jeg tænker tilbage på Sydafrika, er det uundgåeligt ikke at mindes børnene. Mange af dem havde det ikke særligt godt. Jeg synes helt naturligt, at der var stærke følelser på spil, når jeg kunne se, at de gradvist blev gladere for mit nærvær og engagement i deres liv. Alt for få voksne figurerer som rollemodel for de her børn og teenagere, og derfor er det essentielt at nogle frivillige tør at tage den rolle på sig. Jeg kunne tydeligt mærke, at der var knyttet stærke bånd efter to måneder. På samme måde havde jeg det med alle volontørerne, som jeg arbejdede med. Vi havde et sammenhold, som man ikke finder mange andre steder, hvor hjørnestenene var ’forbedring’ og ’evaluering.’ Hver gang en volontør rejste hjem, skulle vedkommende videregive konstruktiv feedback til projektets organisatorer, som så ville blive taget til efterretning. Således er projektet i en konstant forbedringsproces, og dét, som du kommer ned til, er sikkert ikke det samme, som jeg oplevede – men forhåbentlig endnu bedre. Derfor kan jeg med god samvittighed i maven give de allervarmeste anbefalinger omkring surf- og undervisningsprojektet i Sydafrika.”