Jimmy Munk Larsen

DSCN1011
Før Jimmy mødte sit sponsorbarn i Kenya oplevede han både 60’ermes udenadslære samt pengegriske, spændende, lykkelige og livsglade mennesker.
”Efter at være færdiguddannet på Historiestudiet i Aalborg, så havde jeg en del rejsefeber. Jeg ville ud, og der skulle ske noget. Grobunden for at tage til Tanzania var vel egentlig kombinationen af potentialet for spændende frivilligt arbejde og muligheden for safariture og mødet med en anden kultur. Men der var også lidt mere bagvedliggende grund for, at det blev Afrika. Jeg har et sponsorbarn i Kenya gennem Børnefonden, som jeg gerne ville besøge, så det gjorde jeg efter at have arbejdet frivilligt i to måneder. Save A Heart gav en god service, og de hjalp mig med at finde nogle billige flybilletter. Fra København til Istanbul, videre til Kilimanjaro og sendere til Nairobi. Derudover så bistod de med pakkelister og lignende, sådan at man havde en idé om, hvad man skulle tage med,” udtaler Jimmy Munk Larsen fra Thisted, der er færdiguddannet på Historiestudiet i Aalborg.

Kuglerammer og fodbold

”På børnehjemmet var dagligdagen præget af en sammensætning mellem leg og lektiehjælp. De havde gang i eksamen i den periode, hvor jeg arbejdede, så det gik særligt meget op i matematik. De havde typisk fået nogle forskellige regnestykker af deres lærer, og jeg skulle så sammen med de andre volontører forsøge at hjælpe dem  med kuglerammer og lignende redskaber. Det var meget basalt. Jeg arbejdede på en nursery school den sidste måned af mit ophold. Denne institution er en form for lærerig børnehave, der klæder de 4-5-årige elever ordentligt på til folkeskolen. Her var arbejdsopgaverne lidt mere alsidige. Jeg mødte gerne ind kl. 11, og herfra hjalp jeg til i undervisningen af 35 børn – det kunne dreje sig om alt lige fra kreativ tegning, engelsk eller matematik. Når børnene lidt senere havde overstået deres frokost, stod den på fri leg – tag fat, fodbold eller lignende.”

received_10204179620344680

Utrolige mængder af overskud

”Nogle steder i Tanzania bliver man set lidt skævt til. Mest af alt fordi nogle indfødte ser et stort dollartegn svævende over éns hoved, når man går rundt. Man skal lige vænne sig til, at nogle menneske forsøger at tjene penge på alle mulige måde. Men efter nogen tid, så lærer man at være passiv og håndtere sådanne situationer. Disse halvnegative episoder kan dog ikke overskygge alle de positive ting, jeg oplevede. Folks livsglæde kan virke ret overraskende, når man ser, hvilke vilkår de lever under. Det kom virkelig bag på mig, hvor lykkelige de var, på trods af at de ikke ejede særlig meget. Det oplevede jeg især på den nursery school, hvor jeg arbejdede. Der var to lærere, som havde utrolige mængder af overskud. Selvom skolen ikke havde mange ressourcer eller de bedste rammer for undervisning i det hele taget, så omdannede de dagligdagen til noget gavnligt for børnene.”

Kæft, trit og retning

”Jeg boede på et hostel og havde også fornøjelsen af at arbejde sammen med nogle af mine bofæller – både på børnehjemmet og nusery school’en. Der var dog fordele og ulemper. Jeg havde en følelse af ikke at være ordentligt værdsat på børnehjemmet. Måske var det bare mig. Men jeg synes generelt, at der manglede information, og der var mange nye ansigter, som både børn og ansatte skulle stage stilling til. Derfor vil jeg uden tvivl anbefale nursery school’en. Her virkede det som om, at de var oprigtigt glade for vores frivillige tilstedeværelse. Undervisningsformen var dog lidt gammeldags og fungerede egentlig meget som den danske før ungdomsoprøret i 1968 – den var mekanisk og baseret på udenadslære, samt kæft, trit og retning. Men indstilling blev ligesom blødt lidt op, når vi ankom på skolen. Der var positiv summen i krogene, og eleverne levede fuldstændig op.

Du kan se flere billeder her