”De andre frivillige og jeg boede hos en værtsfamilie, og da vi først ankom til deres hus den allerførste nat, der tænkte vi vist alle sammen, at det var noget værre noget. Men efter at have boet hos dem i stykke tid, så fandt vi ud af, hvor privilegerede vi egentlig var. Det er langt fra alle i Uganda, der har både rindende vand og elektricitet til lys. Vi så, hvordan nogle af de lokale boede, og det var fuldstændigt sindssygt og udenfor ens fatteevne, hvor fattige nogle mennesker kan være. Vores værtsfamilie kørte også en non-profit organisation lidt udenfor byen i Jinja’s allerfattigste afkrog. Her så vi på helt tæt hold, hvordan fattigdommen rasede, og hvordan utallige mennesker var ramt af et alkoholmisbrug – typisk af det såkaldte Waragi eller Moonshining, som er lokalt, hjemmebrændt gin. Vi fik på forhånd at vide, at vi ikke måtte græde, fordi det kun ville forværre situationen og dermed disse menneskers liv – men når man ser døende far med sin eneste søn, som bor i ingenting, og ejer, absolut ingenting, så kan man ikke holde tårerne tilbage – det var decideret hjerteskærende.”

”Hvis jeg skal sige noget overordnet om mit ophold i Uganda, så havde jeg en forestilling om, at jeg skulle ned og redde hele verden, på trods af at dette ikke kan lade sig gøre. Derimod hjælper man nogle meget få mennesker i et lokalsamfund, hvor en lille måned faktisk er meget ubetydelig, hvis man kigger på helheden. Men den man hjælper i sidste ende, det er helt klart sig selv. Denne type ophold er en smule egoistisk synes jeg – man hjælper naturligvis andre, og gør et flot stykke arbejde, men det kan ikke måle sig med, hvor meget man får igen. Efter jeg er kommet hjem, så er jeg taknemmelig over så mange ting, som jeg førhen måske tog for givet. Opholdet og børnene er simpelthen fantastiske, og jeg er klar på at tage af sted igen. Jeg kan varmt anbefale Uganda – du giver så lidt, og får dobbelt igen!”