Denise Malou Faber er nylig hjemkommet fra en helt fantastisk rejse til Tanzania, nærmere betegnet byen Moshi, der ligger lige for foden af det smukke bjerg Kilimanjaro. Hun kommer oprindelig fra Skagen og har været vant til masser af liv i gaderne, især om sommeren, hvor alle taler med alle, hvor aften- og nattelivet er i højsædet, og som hun siger: ”Det var ikke meget anderledes i Moshi, som er en mindre by med ca. 150.000 indbyggere. Her er mange frivillige udsendt fra alverdens organisationer. Gadebilledet er præget af folk fra forskellige nationaliteter blandet med den lokale befolkning, der altid er meget venlige og gæstfrie, og jeg har altid følt mig tryg på gaden. Selv nattelivet med dens restauranter og in-steder er meget lig konceptet som i Skagen”. Denise blev dog altid anbefalet at tage en taxa, når hun skulle hjem fra sociale begivenheder om aftenen, hvor mørket falder på allerede ved 19-tiden. En billig og let løsning, der kun kostede mellem 3-6 danske kroner.

Da vi spørger, hvorfor Denise valgte Tanzania, kommer svaret promte: ”Jeg har altid vidst, at jeg en dag ville til Afrika som udsendt frivillig. Spørg mig ikke hvorfor. Jeg fulgte en tilskyndelse. Jeg har taget et år fri, og ville gerne have denne oplevelse med, inden jeg starter på jurastudiet i Århus efter sommerferien. Mine venner fortalte så varmt om Save A Heart – By Committing Yours, at jeg simpelthen måtte prøve det selv”. Hun valgte at rejse alene for at få en hel oplevelse ud af det, da hun synes, det åbner op for hurtigere at danne nye kontakter og bekendtskaber. At blive indkvarteret på hostel sammen med andre var et absolut plus. ”Der var altid nogen at tale med eller tage på udflugt med. Man var aldrig alene”.

Denise blev tilknyttet et projekt hvor hun og andre fik til opgave at undervise børn mellem 6-12 år i en meget lille landsby, New Land, i fagene engelsk, swahili og matematik. En skole, hvoraf mange af børnene selv var sponsoreret af projektet.

”I engelsk var vi flere frivillige, der delte 35 børn mellem os. I de andre fag blev børnene delt op i små grupper, hvoraf vi hver især havde ansvaret for én. Det var ikke noget problem at undervise i swahili. Vi skulle blot læse op af en bog og udtale de ord, børnene skulle lære og hjælpe dem med stavningen. Et par gange om ugen kom en lokal lærer for at undervise de lidt større børn i deres modersmål, og der var en projektkoordinator som ligeledes kom med jævne mellemrum, så der var styr på det hele”.

Dagens sjoveste oplevelse var transporten til og fra Moshi og New Land, der tog 2 timer hver vej. Denise og andre frivillige blev fragtet på ladet af en truck ad en bumpet vej, og kunne så enten vælge at gå det sidste lange stykke vej op til skolen eller sætte sig bag på en piki piki – en motorcykel, der fungerede som taxa i samme omfang som en almindelig “bil-taxa”. ”Man tænkte ikke over det. Sådan var omstændighederne jo, og tiden gik hurtigt, fordi der var mange at tale med”.