Efter et halvt års planlægning blev det endelig tid til at starte vores eventyr i Tanzania. Hele oplevelsen skulle starte med én tur på Zanzibar. Efter kaos i lufthavnen i Dar Es Salaam, da vores bagage var blevet efterladt i Istanbul, gik turen videre til vores hotel. Efter en uge med sol, strand, lækkert vand og en masse fede oplevelser tog vi til Moshi, hvor vi skulle arbejde i seks uger.

Vi rejste igennem organisationen Save A Heart, der stod for alt med hensyn til kontakten til vores projekt og indlogering på hostelet. Det er dyrere end, hvis man selv står for al bookningen, men vi vil klart anbefale organisationen, da de altid stod til rådighed og svarer lynhurtigt på dumme spørgsmål via mail.

Den største umiddelbare udvikling hos børnene så vi efter sansestimuli. Børnene blev mere rolige, de var ikke så voldsomme overfor hinanden og de kunne tage del i fælleslege uden at være forstyrrende for de andre børn. Børnenes adfærd var et af de områder, hvor vi kunne se, at vi virkelig gjorde en forskel her og nu med stimulationen. Når vi kom tilbage til centret efter en weekend, var de meget urolige og havde brug for stimuli. Børnene på centret har været vant til at lege alene og vi var derfor nødt til lære dem, hvordan de skulle lege med hinanden. Det tog noget tid, men til sidst forstod de, at hvis de slog eller var voldsomme på andre måder, så gad de andre ikke at lege med dem.

I mens vi var på Zanzibar kite surfede vi, vi svømmede med delfiner, der var på jagt efter morgenmad (heldigvis var det ikke os!), vi besøgte Prison Island, hvor der lever kæmpeskildpadder, og nød den største by Stonetown. Vores weekender i Moshi udfyldte vi med fest og ballade. Vi var ude og bade i Hot Springs, var på besøg på en lokal kaffefarm, hvor vi lavede vores egen kaffe, vi hikede til det andet største vandfald i Kilimanjaro regionen, vi var på fire dags safari, hvor vi besøgte nationalparkerne Tarangire, Serengeti og Ngorongoro, vi var på dagshike på Kilimanjaro og besøgte en lokal Masai landsby, hvor vi blev klædt i fine klæder og dansede og hoppede sammen med dem, som det hører sig til i sådan en landsby. På hostelet boede der udelukkende frivillige fra hele verden. Det gjorde, at vi kunne dele vores erfaringer og oplevelser med andre, der stod i en lignende situation.