Cathrine Schmidt

image_7
Alle 600 elever inklusiv lærene sang ’farvel’ til mig. Det vil jeg aldrig i mit liv komme til at glemme.

”Jeg har vidst lige fra starten, at jeg gerne frivilligt ville prøve at undervise børn. Så jeg kom til at medvirke i undervisningen på en primary school, sådan at de uniformerede elever bedre kunne forstå engelsk og løse matematiske opgaver. Det var altså primært støtte og opmuntring til de elever, der ikke kunne finde ud af det. Mine hjælpetimer foregik typisk fra kl. 08-14:30 hver dag. Det varierede dog lidt, da det afhang af, hvor meget eller hvor lidt børnene havde brug for en hjælpelærer som mig efter skoletid. Da jeg heller ikke er den helt store dyreven, så jeg min chance til igennem undervisningen at lære om den sydafrikanske kultur samtidig med at være tæt på den. Hvis jeg skal beskrive mit ophold med tre tillægsord, så skal det uden tvivl være: Fantastisk, udviklende og succesfuldt!” siger københavneren, Cathrine Grand Schmidt glad, der ser frem til enten at komme ind på Sociologi eller Finans Økonomi efter sommerferien.

Løvens hoved og Mandelas fængsel

”Sanne fra Save A Heart hjalp mig meget hurtigt med at finde en rejse til Sydafrika. Når jeg siger ’hurtigt’, så er det fordi, jeg var meget sent ude med at bestille en rejse, men det lykkedes os i fællesskab at finde noget, jeg gerne ville på kort tid. Efter at have besøgt landet kan jeg kun sige, at Sydafrika er et fantastisk land! Så jeg havde meget blandede følelser i kroppen, da jeg tog hjem. Den ene halvdel ville gerne hjem – og den anden ville gerne blive noget længere i Cape Town og have besøgt Johannesburg. Men det er der måske mulighed for en gang ude i fremtiden. Jeg kunne sagtens besøge Cape Town igen, det er by rig på oplevelser og seværdigheder, hvor jeg virkelig må lægge et godt ord ind for bjergudsigten fra Lion’s Head nær Table Mountain – og naturligvis Robben Island. Især sidstnævnte var jo meget attraktiv, mens jeg var dernede grundet Nelson Mandelas død.”

Alene – og så alligevel langt fra

”Jeg tog turen alene, og det gør altså bare, at man oplever tingene på en anden måde. Jeg blev jo nødt til at udfordre mine personlige grænser rimelig tit, hvilket jeg nok ikke havde gjort, hvis jeg havde en veninde med. Man er tvunget ud af ens egen sikre zone, hvilket gør, at man interesserer sig mere for andre mennesker omkring én. Gennem sådan en rejse her får man sig en ordentlig portion selvtillid, og man bliver generelt bare mere sikker på sig selv og sine omgivelser. Så det var en god beslutning! Jeg boede på et hostel med en masse frivillige, og det fællesskab, der bliver skabt, ville jeg aldrig have været foruden. Det var blandt andet med nogle af disse frivillige, hvor vi besøgte en dyrepark, der var ejet af private. Her var vi både på lion walk, hvor man går frit blandt løver, og så spillede vi fodbold med nogle elefanter – en meget vild oplevelse!”

image(1)

Den sidste dag på jobbet

”Det hele var simpelthen så dejligt nemt i Sydafrika. Det var dog lidt op ad bakke lige i starten – eller rettere den første dag på det her hostel. Det skyldes, at jeg ikke rigtig fik nogen information – og at jeg tilsyneladende skulle dele værelse med en dreng, selvom alle pigerne i huset boede sammen. Problemet blev hurtigt løst, så jeg kom til at bo med en anden dansk pige, to tyskere og en englænder. Det fungerede faktisk så godt, at vi har snakket om at mødes et par dage i London. Og dog – det hele var ikke helt nemt: Da jeg skulle have min sidste dag som hjælpeunderviser, blev det lidt mere end bare en normal afsked – alle 600 elever inklusiv lærerne sang ’farvel’ til mig. Det vil jeg aldrig i mit liv komme til at glemme.

Du kan se flere billeder her