Astrid Pedersen

Huacachina_2
Gå uden om Cusco, hvis du har højdeskræk. Spanskundervisning, jungleture, festlige mennesker, Inkariget, børnehjemsarbejde, caféture – det foregår alt sammen i 3600 meters højde.

”Jeg var fast besluttet på, at jeg skulle ud at rejse – men havde ingen idé om hvortil. Tilfældigvis faldt jeg over Save A Heart på facebook, hvor jeg læste om projekterne i Peru, og jeg synes, det så meget spændende ud. Frivilligt arbejde i udlandet var egentlig ikke lige det, jeg havde forestillet mig i starten, da jeg tog beslutning om, at jeg skulle ud i verden, men den billige pris overbeviste mig. Jeg tog alene afsted og har aldrig arbejdet som frivillig før, men det gav et selvtillidsboost, og det var virkelig fedt, fordi man hurtigt blev en del af lokalbefolkningen. Det skyldtes især, at jeg havde noget at stå op til og se frem til hver dag – på trods af, at det kun drejede sig om få arbejdstimer dagligt,” påpeger Astrid Spørring Pedersen, der har arbejdet som lærervikar på en dansk skole, hvorefter hun tog til Peru i tre måneder.

En spansk udfordring

”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde i forvejen gjort mig en masse tanker om, hvordan børnehjemmet var, og at der skulle udrettes en helt del, mens jeg var der. Altså med samme arbejdspres som man kan finde det på skoler herhjemme. Men sådan var det ikke helt. Jeg arbejdede fra kl. 15-18 på et pigebørnehjem, hvor jeg henholdsvis skulle bistå med lektiehjælp og leg. Lektiehjælpen kunne godt være lidt af en udfordring, da jeg overhovedet intet spansk kunne, da jeg ankom. Jeg kom selvfølgelig efter det, men det gjorde jo, at hele undervisningsdelen blev en smule besværlig. Til gengæld så følte jeg mig værdsat, når pigerne kom hen til mig for at fortælle historier, hvor jeg kunne mærke, at de var glade for, jeg var hos dem. Jeg husker især, hvordan nogle af dem virkelig havde brug for, at man bare lyttede til, hvad de havde oplevet før deres tid på børnehjemmet. Der var især denne her lille pige, der åbnede sig helt op og af ren udmattelse og tryghed faldt i søvn op af mit ben – og lå der hele eftermiddagen.”

Uden for børnehjemmet

”Cuscos centrum er meget turistet, da byen ligger lige før Machu Picchu. Men når det er sagt, så er denne by i 3600 meters højde, med skiftende temperaturer også en meget flot og hyggelig by, hvor man kan se bygninger helt tilbage fra den spanske kolonitid og inkatiden. Jeg boede hos en værtsfamilie ca. en time fra centrum, hvis man tog turen på gå-ben. Det gjorde, at der var en langt mere afslappet atmosfære, der hvor jeg befandt mig – og fordi der var så mange danskere afsted samtidigt plus alle de unge fra spanskholdet, så blev det da også meget festligt en gang imellem. Vi lavede naturligvis også andre ting, når vi ikke arbejdede – vi drak kaffe på caféerne, var til træning og så var vi på rigtigt mange weekendture, hvor vi udforskede Peru.”

Inkakulturen og turismen

”Vi var blandt andet midt ude i junglen i omkring fire dage, hvor vi boede i små hytter, sejlede op og ned af Rio de Madre for at se vilde dyr – hvilket man helt klart bør opleve. Derudover så skal man helt bestemt også tage på Inca Trail til Machu Picchu, hvis man endelig er i Peru. Vi gik langs inkastierne oppe i bjergene, vi sov i telte om natten, og naturen var bare helt fantastisk. Undervejs fik man en meget bedre forståelse for inkakulturen og egentlig også, hvorfor Cusco er blevet til dét, den er i dag. I byen kan man sagtens mærke, at folket er meget stolte af deres fortid, hvilket også kommer til udtryk gennem al den turisme, der er – de er nemlig meget glade for at vise deres inkaske fortid frem.”

Du kan se billeder fra Astrids ophold her