Anne-Mette, Socialrådgiver

Anne-Mette rejste sammen med to veninder til Kenya, hvor et frivilligt arbejde på et redningscenter for børn blev en øjenåbner og solidt supplement til hendes uddannelse.

Af: Michael Leander Bech Særkjær

”For to år siden lavede jeg frivilligt arbejde i Tanzania, og syntes det var fantastisk! Min veninde, som jeg planlagde rejsen med, ville gerne til Afrika, og vi var samtidig på udkig efter noget frivilligt arbejde, som kunne supplere min uddannelse. På mit sidste ophold lærte jeg lidt swahili, som viste sig at blive rimelig anvendeligt igen, da vi gennem Save A Heart besluttede at tage til Kenya, hvor vi fandt det allerbedste projekt. Det var et redningscenter for børn, hvor vi arbejdede i 5 uger,” udtaler Anne-Mette Pedersen, der netop har påbegyndt sit 8. modul på socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen, Metropol i København.

Fattig udadtil men rig på kærlighed

”Man udvikler sig næsten altid personligt efter en længere rejse, men i forhold til uddannelsen så fik jeg utrolig meget ud af mit ophold. Jeg havde lige afsluttet mit praktikforløb i Danmark, inden jeg tog til Kenya. Derfor kunne jeg virkelig mærke den store kontrast, der er i socialt arbejde. Arbejdsopgaverne var også forskellige – herhjemme havde jeg arbejdet med udsatte voksne, og i Kenya var det udsatte børn. Så det var en helt ny verden inden for socialt arbejde, der mødte mig. Men derfor var der jo stadig visse paralleller eller lighedspunkter, f.eks. at man så vidt muligt forsøger at holde familien sammen i stedet for at splitte den ad. Det var en gængs opfattelse i Kenya, at hvis der var kærlighed og omsorg i hjemmet, på trods af at familien var meget fattige, så var der ingen grund til at sende børnene på børnehjem. Sådan er det heldigvis også herhjemme!”

Den frygtelige virkelighed

”Den største forskel med hensyn til socialt arbejde i Kenya og i Danmark er uden tvivl ressourcerne – eller mangel på samme. I Kenya havde børnene f.eks. ikke adgang til psykologisk støtte, hvis de havde oplevet noget traumatiserende. Jeg var en dag med i retten, hvor en teenagepige ene og alene skulle anke mod sin far, som havde misbrugt hende. Jeg fungerede som den eneste støtte for hende den dag, og hun snakkede dårligt engelsk, og jeg kunne kun lidt swahili. Da hun først skulle forklare sin sag rystede hun og var iskold. Hun endte med at tisse i bukserne af frygt, hvorefter hun blev fulgt ud. Jeg fulgte efter hende og satte mig ved siden af hende, og da vi dårligt nok kunne tale samme sprog, så tog jeg hende i hånden, hvorefter hun gik ind og gennemførte. Efter episoden var hun i nærheden af mig hele tiden, og de jævnaldrende piger må have hørt historien, for jeg blev også meget populær hos dem de efterfølgende dage. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig – at man blot ved at vise en smule omsorg kan betyde så meget for nogle andre mennesker.”

Det burde være obligatorisk

”På trods af, at jeg har oplevet nogle voldsomme ting, så synes jeg absolut, at man skal forsøge sig med socialt arbejde i andre lande. Jeg synes faktisk, det burde være obligatorisk. Vi har kun et enkelt praktikforløb, hvoraf størstedelen vælger det herhjemme, hvilket også er smart fordi, man får forståelse for socialrådgiverens rolle i kommunen – men man får ikke det store perspektiv med. Et ophold i udlandet skærper ens kritiske sans for, hvordan socialt arbejde også kan udføres, og det giver én større forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør. Jeg vil anbefale det til alle, og selvom jeg har været af sted en gang før, så kunne jeg sagtens finde på at tage af sted igen.”

Du kan se flere billeder her 

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark