Amelia Nielsen

Amelia og Laura valgte hele to projekter, da de gerne ville have den kenyanske kultur helt ind under huden. Et børnehjem og en skole. De mener selv, det er en perfekt kombination.

”Jeg har i mine sabbatår blandt andet arbejdet som lærervikar, og derfor var det naturligvis med til at bestemme, hvilket projekt jeg skulle lande på i Kenya. Det skulle selvfølgelig have med børn at gøre. Derfor valgte min rejsepartner, Laura Breum, og jeg selv at være volontører på et børnehjem- og skoleprojekt hos Save A Heart, som vi desuden havde fået anbefalet fra nogle af Lauras venner. Jeg havde før besøgt Kenya med min mor, da jeg var meget lille og kunne ikke rigtigt huske landet, så jeg glædede mig til at se det med voksne øjne og lære endnu mere om den kenyanske kultur – som man virkelig kommer til, når man udfører frivilligt arbejde og arbejder på lige fod med landets indfødte. Vi brugte tre uger på de to projekter, og det fungerede fint for os, selvom andre måske mener, at man burde være af sted i længere tid,” udtaler Amelia Holmegaard Nielsen fra Holbæk.

De drømte og smilte ved tanken

”Da vi landede skete der en mindre komplikation. Vi fik at vide hjemmefra, at vi skulle overnatte på et hotel den første nat, da der var for langt til værtsfamiliens hus. Det blev ændret, så vi blev kørt direkte til døren. Det var der principielt ikke noget i vejen med, men når man har andre planer i hovedet, og de pludselig bliver ændret, og man ikke ved, hvad der sker, så kan det godt skabe lidt forvirring. Hvad kan jeg sige: Velkommen til Afrika. Den mindre planomlægning blev dog hurtigt glemt, da vi ankom til børnehjemmet, som blev styret af ægteparret, Rachel og Steve. Vi blev mødt af et væld af energiske og smilene børn, som alle var meget interesseret i, hvem og hvad vi for nogle.

Børnehjemmet fungerede både som et projekt for os, men også som det sted, hvor vi boede. Det var utrolig praktisk og en rigtigt stærk oplevelse, fordi man fik lov til at opleve det hele. Og det var intet mindre end fascinerende og livsbekræftende at se, hvordan børn og unge under så trænge kår stadig kan drømme og smile ved tanken. Vi spurgte nogle om deres fremtidsplaner, når de var færdige med skolen, som forklarede os, at de gerne ville være lærere, læger eller piloter. Det var hjerteskærende. ”

Tandbørstning var obligatorisk

”På børnehjemmet var der meget frie rammer, hvilket gjorde, at man hjalp til når det gav mening, og hvor det gav mening. Det gjorde også, at vi havde rig mulighed for at arrangere safariturer, besøge Nairobi og en Massai Village. Vigtigst af alt så var vi der jo på grund af børnene, så dem brugte vi det meste af tiden med. Men én ting var obligatorisk for alle frivillige på stedet: Vi skulle alle hjælpe med at børste tænder på de mindste af børnene. Det lyder måske kedeligt og trivielt, men det var faktisk rigtigt hyggeligt. Jeg arbejdede også på en skole, som lå lidt længere nede af vejen. Vi valgte at have to projekter, da der alligevel ikke var meget at lave på børnehjemmet, når børnene mandag-fredag selv var i skole. Derfor fik jeg også fornøjelsen af at undervise mange af dem. Undervisningsniveauet er væsentligt lavere end herhjemme, og det skal man lige vænne sig til, når man kommer fra danske standarder. Den vildeste oplevelse på skolen var nok, da jeg blev sat ind som fuldtidslærer en uge, fordi klassens normale underviser var syg. Det var grænseoverskridende, men helt klart en uforglemmelig udfordring, som heldigvis endte positivt.”

Du kan se flere billeder her 

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark