Save A Heart taler med Cinda Siddhi Pedersen kort efter den 21-årige Faxeboers hjemkomst fra otte ugers frivilligt arbejde i Ecuador. Hun er lige kommet hjem fra »en fantastisk tid« i hovedstaden Quito.

Mens Cinda Siddhi Pedersen tilbragte de to første uger af sin rejse på en sprogskole, hvor hun modtog undervisning i spansk, blev de sidste seks uger tilbragt på en Day Care Center, hvor hun havde til opgave at assistere de praktiserende pædagoger på stedet med den daglige drift.

»Selvom jeg kunne lidt spansk i forvejen, så gav det mig en stor fordel, at jeg modtog spansk undervisning i Ecuador, for da jeg senere skulle lave frivilligt arbejde, så kunne jeg bedre kommunikere med menneskerne omkring mig,« siger Cinda Siddhi Pedersen og fortsætter:

»På daginstitutionen, hvor jeg var, havde jeg blandt andet medansvaret for de 0-3-årige børn, som jeg lærte at spise, tegne, synge og lære forskellige farvers navne. Det gjorde mig mere sikker og tryg, at jeg forinden havde modtaget spansk undervisning,« siger Cinda Siddhi Pedersen, mens hun reflekterer over hendes øvrige erfaringer fra landet samt det faktum, at hun i to måneder har stået på egne fødder i et fremmed land, forbedret sine sprogkundskaber og bidraget til lokalsamfundet.

»Jeg er i forvejen vild med Latinamerika, så for mig var det ekstra spændende at være i Ecuador og arbejde som frivillig. Jeg har lært kulturen, sproget, menneskerne og mig selv bedre at kende ved at indgå på lige vilkår med dem, som bor og arbejder her,« siger Cinda Siddhi Pedersen, der havde fast arbejde som frivillig på daginstitutionen fra klokken 08 – 13 mandag til fredag.

Som de fleste andre rejsende, der pladask falder ind i hverdagsrytmen i et komplet nyt land, markant anderledes end det danske, blev også Cinda Siddhi Pedersen i begyndelsen ramt af en form for kultursammenstød. I hvert fald havde hun visse personlige grænser, der blev afprøvet.

»Jeg synes, det var svært i begyndelsen at vænne mig til, at jeg bare skulle blive ved med at fodre børnene, også når de ikke selv ville have mere mad. Men altså, det fandt jeg ud af var ret normalt hernede, så det vænnede jeg mig til. Og blev mere afslappet omkring,« siger hun og understreger:

»Jeg kan virkelig anbefale alle, som overvejer at være frivillig, at være det i Ecuador. Det er et land fuld af fantastiske mennesker, der alle er så venlige, åbne, varme og respektfulde. Man føler sig så utrolig godt tilpas og så ekstrem godt taget imod. De otte uger, jeg tilsammen var i landet, vil jeg altid have med mig videre i mit liv. Og det har været alle pengene værd,« tilføjer hun.

Cinda Siddhi Pedersen forspildte da heller ikke sine weekender i landet. Tværtimod sørgede hun flittigt for at networke og fylde rygsækken op med så mange oplevelser som muligt. Sammen med andre frivillige, primært fra Canada, USA, Tyskland og Danmark, hvem hun under sit ophold hurtigt blev venner med, tog hun på udflugter, langt væk fra hovedstaden, Quitos, pulserende liv. Det blev til alt fra junglen i Amazonas, til vulkanbesøg og karneval i byen Ambato, der ligger cirka 110 km fra Quito.

Når adspurgt, hvor vidt Cinda Siddhi Pedersen skal af sted på en lignende rejse igen, svarer hun:

»Så snart, jeg kan. For at tage til Ecuador er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg vil rigtig gerne gense min værtsfamilie, pædagogerne og børnene. Men næste gang vil jeg gerne til Peru.«